ANNONCE

Hund død i villabrand

25. juli 2020 10:28 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

I nat udbrød der brand i et hus.

Hund død i villabrand
En hund er død - og en kvinde røgforgiftet - efter en voldsom brand i en villa. Foto: Øxenholt Foto.

En hund er død – og en kvinde forgiftet af røg – efter en voldsom brand i en villa, som du kan se billeder af nederst i artiklen.

Det oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

Det har ikke været muligt for Newsbreak.dk at få kontakt til politikredsen, men i rapporten står der, at branden opstod i nat i et hus på Skovskadevej i Boeslum pr. Ebeltoft.

Ved politi og redningsberedskabets ankomst var huset omspændt af flammer.

En kvindelig beboer var selv kommet ud af huset.

I huset var også kvindens hund, der desværre måtte aflives af en tilkaldt dyrlæg efterfølgende.

Kvinden havde indåndet en del røg og blev kørt på hospitalet for behandling.

Huset er stort set brændt ned til grunden. Brandårsagen er endnu uklar, så politiet sætter teknikere på stedet senere.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu