ANNONCE
To dramatiske begivenheder udspillede sig fredag eftermiddag i Silkeborg.
Midt- og Vestjyllands Politi oplyser til Newsbreak.dk, at der er tale om uoverensstemmelser mellem en gruppe unge mennesker, og at en form for tumult førte til, at én af de unge formentlig fik fat i en kammerat og en bil, hvorefter de to kørte en tredje person ned.
Den første uoverensstemmelse er sket på Spættevej, mens påkørslen er sket på Hjejlevej, nogle hundrede meter fra Spættevej.
Efterfølgende har politiet anholdt tre personer i sagen, som man fredag aften fortsat forsøger at skabe overblik over.
TV Midtvest skriver, at én af de anholdte er sigtet for knivbesiddelse, mens to er sigtet for påkørslen.
– Vi kender ikke det præcise tidsforløb for de to sager, men vi er ved at finde hoved og hale i sagen. Vi ved dog, at der tidligere på dagen har været noget vold på Spættevej, som kan være forudgående til det, vi har set på Hjejlevej, sagde Jan Nørrum fredag eftermiddag til TV Midtvest.
Politiet modtog anmeldelse om selve påkørslen klokken 15.08.
Ingen personer er kommet noget alvorligt til, men mindst én af de involverede har formentlig pådraget sig en lettere hjernerystelse.
ANNONCE