ANNONCE

17-årig død efter ulykke

25. november 2020 08:57 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Ulykken skete tirsdag morgen.

Tirsdag morgen blev en 17-årig ung mand ramt af en bil på Bredsten Landevej i nærheden af Jelling.

Den unge mand døde senere af sine kvæstelser.

Det bekræfter Sydøstjyllands Politi over for Newsbreak.dk.

Se mere video hos Local Eyes

– Han går direkte ud foran en bil, som påkører ham, sagde vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Jørn Lindhardt onsdag til Newsbreak.dk.

Ulykken skete, da den 17-årige ville krydse vejen. Her bliver han ramt af en bil med en 43-årig bag rattet.

Vagtchefen forklarede, at den 17-årige var iført mørkt tøj, ligesom at ulykken skete, da der var mørkt.

Den 17-årige blev fløjet til Odense Universitetshospital i en lægehelikopter.

Desværre stod hans liv ikke til at redde.

Den unge mand er fra lokalområdet, og ulykken skete tæt på familiens bopæl.

Hans pårørende er underrettet om ulykken.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu