27 drengelig fundet ved skole

14. april 2019 10:45 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Historien om Arthur G. Dozier School for Boys er en sand gyser.

Del:

Et mørkt kapitel i staten Floridas kapitel er blevet genåbnet, efter 27 “anomaliteter” er blevet fundet på den grund, der tidligere husede skolen Arthur G. Dozier School for Boys.

Anomaliteterne er højst sandsynligt grave indeholdende drengebørn, skriver New York Times. Det formoder man, fordi der tidligere er blevet fundet 55 grave og rester fra 51 drenge på skolens område. Skolen lukkede i 2011.

New York Times skriver, at de drengenes dødsårsager oftest har været kategoriseret som enten ukendte eller ulykker. Nogle af dem er blevet skudt, fordi de har forsøgt at flygte fra skolen. Det ved man.

Skolen åbnede i 1900 som en kostskole, der skulle huse problembørn i Florida. Blandt andet børn, der var flygtet hjemmefra eller børn, der blev set som umulige at opdrage på. Skolen blev hurtigt den største af sin art i landet.

Den lukkede først i 2011, hvor staten Florida lukkede den. Først efter lukningen er de mørke sandheder om skolen kommet frem.

Ikke overrasket

New York Times har talt med Jerry Cooper, der gik på skolen i 1960-1961.

Han er en af dem, der siden har forsøgt at råbe op og fortælle sandheden om skolen.

Han er bestemt ikke overrasket over de nye fund:

– Undrer det mig? Nej. Jeg har altid sagt, at ikke alle lig var fundet. Jeg har gået der. Jeg ved, hvad der skete. Det var meget værre, end folk ved, siger han.

Jerry Cooper modtog selv 135 piskeslag klokken to om natten, da han gik der. Han døde næsten.

Han vurderer, at der er utallige historier som hans – og tror, der vil blive fundet mange flere lig:

– Går du 100 meter væk, kan du finde 27 flere “anomaliteter”. Det rammer hårdt, siger han.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu