ANNONCE
Der blæser særdeles meget søndag, og det får konsekvenser for færgefarten. Scandlines har aflyst seks afgange, og også Læsøfærgen er ramt.
Over Østersøen er der aflyst tre afgange fra Gedser til Rostock og tre den anden vej. Det sker i tidsrummet fra klokken 06 til klokken 17.45, oplyser Scandlines.
Vind af stormstyrke ruller søndag ind over Danmark, og det kan også risikere at lukke Storebæltsbroen.
Sund og Bælt, der står bag driften af broen, fraråder kørsel med vindfølsomme køretøjer.
Der er tidligt søndag morgen hastighedsbegrænsning på 50 kilometer i timen på broen. Denne ventes ophævet klokken 19.00.
I mellemtiden bliver alle trafikanter rådet til ikke at krydse broen frem til 17.00.
Trafikken på broen lukkes ved vind af stormstyrke på 25 meter i sekunder.
Den ordinære sejlplan forventes genoptaget fra Rostock søndag klokken 20 og fra Gedser klokken 22.15. Scandlines’ færger på ruten Rødby-Puttgarden sejler efter planen.
Læsøfærgen har aflyst afgangen fra øen klokken 09.40 og fra Frederikshavn klokken 11.30.
I to af landets politikredse meddeler man, at der er væltet træer ned over kørebaner.
Der er observeret vindstød af stormstyrke ved flere kyster. Og det fortsætter med at blæse resten af eftermiddagen. pic.twitter.com/HBr1rqsfhF
— DMI (@dmidk) December 27, 2020
– Pas på de mange væltede træer på vejene. Kør forsigtigt, skriver Sydøstjyllands Politi på Twitter, mens Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter skriver, at man har modtaget meldinger om væltede træer på Vestkysten.
Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, oplyser, at det voldsomme vejr forventes at kulminere ved Vestkysten sidst på på formiddagen.
DMI har udsendt varsel om vindstød af stormstyrke gældende frem til 18.00 søndag aften.
ANNONCE