28-årig fænglset for drabsforsøg

16. august 2019 21:00 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Et skyderi tilbage i juni har nu fået politiet til at varetægtsfængsle en mand.

Del:

En 28-årig mand er blevet varetægtsfænglset i fire uger. Det sker, da han blev sigtet for forsøg på manddrab ved at have skudt mod en gruppe personer i Aarhus.

Manden ramte i juni to personer i benet på Kappelvænget i Aarhus. Det vurderes, at det var en del af en verserende bandekonflikt.

Den 28-årige nægtede sig skyldig.

Sagen kort

Natten til onsdag den 21. juni blev to mænd ramt af skud i dét, som politiet formoder var et internt opgør mellem to grupperinger.  Natten til fredag blev der igen affyret skud på Kappelvænget. Denne gang ind i en skrænt. I nærheden af skudhullerne fandt politiet en pistol. Onsdag aften fandt politiet et par knive i et buskads i samme område.

”De seneste episoder har vist os, at banderne nu igen er begyndt skrue op for deres aktiviteter og går rundt med våben i området. Vi havde i en periode rigtig god gavn af en visitationszone, og vi vurderer, at det værktøj igen kan hjælpe os med at få våbnene væk fra gaden og skabe tryghed for borgerne, ” siger politiinspektør Michael Kjeldgaard i pressemeddelelsen.

Samtidig har politiet – igen – lukket et klubhus på adressen Kappelvænget 8, som man formoder er et bandetilholdssted.

Visitationszone

Visitationszonen løber foreløbigt frem til og med den 19. juli kl. 19.00 og bevirker, at politiet uden begrundet mistanke kan visitere alle personer inden for zonen.

Lukningen af klubhuset på Kappelvænget 8 betyder, at det fra fredag den 21. juni 2019 kl. 19.00 er forbudt for alle personer at opholde sig i klubhuset på Kappelvænget 8 i Aarhus V. Foreløbigt gælder forbuddet frem til den 5. juli kl. 19.00.  En overtrædelse af forbuddet straffes som udgangspunkt med 60 dages fængsel, men det kan komme til at koste en fængselsstraf på to år.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu