ANNONCE

Ung mand død efter ulykke

26. oktober 2020 13:02 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Politiets undersøgelse af et dødsfald i Vejle har nået en afslutning.

Sydøstjyllands Politi blev lørdag omkring klokken 01.00 kaldt ud til en anmeldelse om et muligt slagsmål eller knivoverfald.

Da politiet kom derud, var det dog ikke tilfældet. En ung mand døde, efter han skar sig på noget glas.

På daværende tidspunkt kunne politiet ikke udelukke, at der var tale om en kriminel handling. De undersøgelser er nu afsluttet, skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Svære læsioner

På Borgmester Madsens Gade i Vejle blev en 29-årig mand fundet med svære læsioner.

–  Vi fik en anmeldelse om, at en person er blevet fundet på Borgmester Madsens Gade med en masse blod. Man har mistanke om, at personen er blevet stukket med en kniv, fortalte vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Jeppe Thranum lørdag.

Den 29-åriges blev forsøgt reddet af både politi og redningspersonale, men han døde efterfølgende.

En efterforskning med teknikere, efterforskere, hundepatrulje og retsmediciner blev sat i gang.

To anholdt

Da Sydøstjyllands Politi ikke kunne udelukke, at der lå noget kriminelt bag.

Det resulterede i, at de to mænd, der var til stede sammen med den 29-årige blev anholdt og afhørt natten til lørdag.

Efterfølgende blev de begge to løsladt.

Efterforskning afsluttet

Mandag kan Sydøstjylland Politi konkludere, at der ikke ligger en kriminel handling bag dødsfaldet.

Tekniske undersøgelser på stedet, efterforskning og dets retslige ligsyn viser, at den 29-årige forblødte efter en ulykke, hvor han skar sig på noget glas, da han knuste en rude.

Glasset skar pulsåren over, og han forblødte.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu