ANNONCE

Ung kvinde svæver mellem liv og død

29. april 2021 19:10 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En kvinde er alvorligt kvæstet i en soloulykke

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Politiet på Bornholm modtog klokken 17.46 melding om en ulykke på Kirkvejen ved Bossevejen, Vestermarie.

– Hun bliver fundet af en forbikørende, siger Mikkel Brochorst, vagtchef ved Bornholms Politi, til Newsbreak.dk.

Kvinden var bevidstløs, da politi og redning nåede frem. Hun var endvidere fastklemt.

– Hun er kørt sidelæns ind i et træ, siger Mikkel Brochorst.

Kvinden er kørt til akutmodtagelsen på Bornholms Hospital.

– Der er tilkaldt en helikopter, der måske skal flyve hende til Rigshospitalet, siger Mikkel Brochorst, der på nuværende tidspunkt ikke har alle oplysninger om ulykken.

– Men det er en ung kvinde – der er i kritisk tilstand, siger han.

Se flere fotos i billedgalleriet herover

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu