ANNONCE

Røgdykkere finder død person i brand

29. oktober 2020 12:35 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Personen er endnu ikke identificeret.

En mand blev onsdag aften fundet død i en brand.

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Klokken 21.10 anmeldte en kvinde i et rækkehuskompleks i Kildemarken i Ringsted, at hun hørte et brag inde hos naboen. Hun opdagede, at der var røg i lejligheden hos naboen og ringede 112.

Der blev sendt både politi og brandvæsen til stedet.

Brandvæsnet sendte røgdykkere ind i den kraftigt brændende bolig og her fandt brandmændene en død person.

Brandfolkene gennemgik stedet, men fandt ikke flere personer. Branden blev slukket, før den spredte sig til andre huse/lejligheder.

Politiet undersøgte brandstedet, hvor der ikke blev fundet noget mistænkeligt.

Omstændighederne omkring branden skal nu undersøges nærmere, for at klarlægge brandårsagen.

Ikke identificeret

Den afdøde er endnu ikke endeligt identificeret, men politiet formoder, at der er tale om lejlighedens mandlige beboer.

Underretningen af de pårørende til beboeren i lejligheden er endnu ikke foretaget, men politiet arbejder på at få kontakt til dem. Den afdøde skal undersøges nærmere, for at fastslå hans identitet med sikkerhed.

Torsdag formiddag vil politiets brandteknikere fra KTC – Kriminal Teknisk Center undersøge brandstedet nærmere.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu