ANNONCE

30 mand i kamp mod flammerne: -Bliv væk

9. februar 2021 17:34 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

"Hold jer væk", opfordrer brandfolkene

En gård brænder – og det vil den blive ved med et stykke tid endnu.

Det oplyser TrekantBrand.

Klokken 15.14 gik alarmen, og beredskabet blev kaldt til en gårdbrand ved Vejen.

Det har ikke – på trods af flere forsøg – været muligt for Newsbreak.dk at få kontakt til Syd- og Sønderjyllands Politi, men på Twitter skriver TrekantBrand, at branden er en ‘større gårdbrand’.

Ifølge jv.dk brænder en lade på 200 kvadratmeter. I laden er der halm.

Der er indsat 30 mand til at bekæmpe branden, lige som også private entreprenører hjælper med maskiner.

Branden skal nu være under kontrol, men der foretages slukningsarbejde i mange timer endnu, oplyser TrekantBrand.

Der opfordres til at holde sig fra stedet og lade redningsmandskabet arbejde.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu