ANNONCE

Politiet udsender nyt signalement af drabsmand

30. september 2020 16:52 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Politiet sidder klar på 114.

Københavns Politi har udsendt et nyt signalement af den mand, der tirsdag dræbte en 20-årig mand på frisørsalonen Salon Ørn på Mørkhøjvej i Brønshøj.

Politiet har tidligere oplyst, at der var rigtig mange mennesker i området, da den 20-årige gentagne gange blev ramt af skud, og politiet håber, at offentligheden kan hjælpe med at finde gerningsmanden.

Politiet skriver på Twitter, at man meget gerne vil høre fra borgere, der sidder inde med oplysninger.

Det seneste signalement af gerningsmanden lyder således:

Mand
20-30 år gammel
Mørk i huden
180-190cm høj
Var iført sort tøj, sorte sko, sorte regn/skalbukser, sort regn/skaljakke med hætten oppe, sorte handsker og et hvidt eller lyseblåt mundbind.
Bar på en plastikpose

Knud Hvass, vicepolitiinspektør ved Københavns Politi, sagde tidligere onsdag til Ritzau, at man på nuværende tidspunkt ikke kan sige noget om gerningsmandens motiv.

– Vi skal længere frem, sagde Knud Hvass.

Efter skyderiet forsvandt gerningsmanden i løb, først ad Mørkhøjvej mod syd og videre ad Mulager.

Det er uvist, i hvilken retning gerningsmanden kom fra til stedet, men hvis man kan hjælpe politiet med at kortlægge mandens færden, eller hvis man på nogen anden måde kan bidrage til, at sagen bliver opklaret, sidder Københavns Politi klar ved telefonen på 114.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu