ANNONCE

31-årig foldboldstjernes død efterforskes som drab

5. marts 2018 14:50 | Af: Matias Mortensen, mm@newsbreak.dk

Italiensk politi er i gang med at fastslå dødsårsagen, efter den 31-årige Fiorentina-spiller Davide Astori døde søndag

Som Newsbreak.dk skrev, blev italiensk fodbold søndag ramt af chokerende og tragisk nyhed. Den 31-årige Fiorentina-anfører Davide Astori døde pludseligt søndag.

Klubben meddelte i første omgang, at dødsfaldet skyldtes pludselig sygdom, men italiensk politi har nu åbnet en drabsefterforskning af sagen. Det skriver eb.dk.

Det betyder dog ikke, at politiet har en konkret mistanke om, at der ligger en forbrydelse bag.

Politiet afventer resultatet af en obduktion for at få nærmere afklaret, om døden skyldes naturlige årsager, eller der var tale om drab. Ind til da vil politiet ikke drage nogen endelige konklusioner.

Umiddelbart er den mest sandsynlig forklaring fortsat, at fodboldstjernen blev ramt af akut sygdom.

– Det tyder på, at Davide døde af naturlige årsager formentlig på grund af et hjertestop, siger chefanklageren i Udine, Antonio de Nicolo, ifølge eb.dk.

David Astori blev fundet død på sit hotelværelse, få timer før han skulle have spillet med sit hold i en Serie A-kamp mod Udinese. Den kamp blev dog aflyst på grund af dødsfaldet.

Gennem sin karriere spillede Astori for flere italienske klubber, blandt andet Cagliari og Fiorentina, for hvem han har spillet 58 kampe for.

Han spillede 14 kampe for det italienske landshold

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu