ANNONCE

I livsfare: Kvinde forsøgt dræbt i lejlighed

16. april 2020 04:16 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

En mand fra Frederikshavn er sigtet for drabsforsøg efter et knivoverfald på en 28-årig kvinde i en lejlighed.

En 31-årig mand fra Frederikshavn er sigtet for drabsforsøg på en kvinde onsdag aften.

Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Per Jørgensen natten til torsdag.

Politiet modtog en anmeldelse om et knivstikkeri onsdag klokken 19.45. Her blev det oplyst, at en 28-årig kvinde var blevet stukket med en kniv af en bekendt i en lejlighed på Elmevej i Frederikshavn.

– Kvindens skader betegnes som livstruende, og derfor sigtes manden for drabsforsøg, siger Per Jørgensen.

Den 31-årige mand bliver fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Hjørring torsdag, og da der formentlig vil blive anmodet om lukkede døre, er det begrænset, hvor meget politiet kan oplyse om sagen, forklarer vagtchefen.

Det gælder blandt andet, hvor mange gange kvinden er blevet stukket samt nærmere oplysninger om relationen mellem de to.

Newsbreak.dk har tidligere beskrevet, hvordan politiet var massivt tilstede i forbindelse med overfaldet og spærrede desuden en del af området af.

I galleriet ovenfor kan du se flere billeder fra stedet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu