ANNONCE

Dette kan koste din hund livet

7. august 2020 11:38 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Efterlad aldrig din hund i bilen om sommeren.

Sommeren er for mange hundeejere den bedste tid på året. Varmen tillader masser af gå- og badeture og udendørs leg i skyggen, som er noget, de fleste hunde elsker. Desværre betyder de høje temperaturer også, at der hvert år er hunde, der må lade livet, fordi de er blevet efterladt i bilen.

Direktør hos Agria Dyreforsikring giver her gode råd til, hvordan du undgår, at din hund skal få hedeslag og i værste fald dø af det.

(I galleriet over artiklen kan du se de råd, du skal følge, hvis du ikke kan undgå at tage hunden med i bilen). 

I år bliver mange af os hjemme i Danmark i sommerferien, hvilket også betyder, at mange hunde kommer med i bilen på ferie.

Når man tager hunden med på bagsædet, er der bare én vigtig huskeregel, som nogle desværre glemmer: Hunden skal ud igen! Bliver den for længe i en opvarmet bil, kan det få fatale konsekvenser.“Stadig alt for mange hunde dør i dag i opvarmede biler, eller også bliver de aflivet med skader på indre organer som følge af hedeslag.

– Nogle kæledyrsejere parkerer bilen i skyggen og ruller et vindue ned for at hjælpe hunden, men heller ikke det er tilstrækkeligt på en varm sommerdag. En tommelfingerregel er, at når udetemperaturen er 20-25 grader, kan temperaturen inde i bilen på under en halv time stige til faretruende 40-50 grader, siger Tine Antvorskov, direktør hos Agria Dyreforsikring.

Fredag 7. august har DMI varslet helt op til 32 grader. 

En hund, som bliver varm, kan ikke svede på samme måde som mennesker. Hunde slipper af med varmen gennem åndedrættet. Når hunden ånder kraftigt ud, taber den en masse væske, og kropstemperaturen begynder efter få minutter at stige fra de normale 38 grader.

Kan gå i panik

Hunden kan meget hurtigt gå i panik, blive bevidstløs og dø, hvis der ikke bliver reageret hurtigt. Ved alt for høj kropstemperatur kan hunden få alvorlige hjerneskader og indre blødninger.

I mange tilfælde kan dyret ikke reddes.

– Dyrenes Beskyttelse modtog i 2019 henvendelser fra hele 126 mennesker, som var bekymret over synet af en sløv hund på den anden side af bilruden. Derfor kan vi ikke understrege kraftigt nok, at selv kort tid i en bil en sommerdag kan ende galt for hunden, siger Tine, som her giver en række råd til, hvordan hundeejere kan undgå den uheldige situation.

Hunden skal hurtigst muligt ud i luften og ind i skyggen.
Giv hunden vand, og køl dens krop ned med et omslag som for eksempl tøj, du har skyllet i koldt vand.
Hvis hunden ikke reagerer på hjælpen, så ring 114 til politiet eller 1812 til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral.
Hunden skal hurtigst muligt på et dyrehospital og modtage drop og videre behandling.

Ring 114 hvis hunden lider

Politiet modtager hvert eneste år opkald fra bekymrede borgere. De har set en hund i en varm bil, der sidder og lider og har det ganske forfærdeligt. I den situation har du som borger faktisk ret til at slå ruden ind og redde hunden, hvis du mener, at der slet og ret er tale om dyremishandling.

Det kræver dog, at du først har forsøgt at finde ejeren til hunden. Lykkes det ikke, skal du kontakte politiet og fortælle, at der sidder en hund i en varm bil. Du har her muligheden for at slå ruden ind og redde hunden ud.

Gør du det, risikerer du at rende ind i et retsligt efterspil. Du skal kunne bevise, at du handlede i nødret. Med andre ord; hvis hunden faktisk sad og led, var du i din gode ret til at reagere. Hvis hunden ikke led, havde du ikke lov til at ødelægge ruden.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu