33 tilbageholdt i dansk demonstration

20. oktober 2019 18:01 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Politiet var nødt til at træde til søndag.

33 tilbageholdt i dansk demonstration
Lille Vildmose er blevet centrum for en konflikt. Foto: Scanpix

Et gravearbejde har udviklet sig til et betændt anliggende mellem Aalborg Kommune og lokale lodsejere.

Artiklen fortsætter under videoen.

Nordjyllands Politi var derfor nødt til at tilbageholde 33 demonstranter søndag under fredelige omstændigheder. Udgravningen foregår ved Lille Vildmose.

– Vi har i udstrakt grad forsøgt os ad dialogens vej, også igen i dag, men det har ikke haft den ønskede effekt. En del personer valgte på et tidspunkt at bryde vores afspærringer og ønskede ikke frivilligt at forlade stedet. Nogle har så også igen kørt store arbejdsmaskiner ind i det afspærrede område med det formål at blokere for kommunens arbejde, forklarer vicepolitiinspektør Poul Severinsen, Nordjyllands Politi.

Søndag mødte cirka 200 demonstranter op på stedet, hvoraf en del forsøgte at forhindre kommunens arbejde, oplyser politiet i en pressemeddelelse. Politiet har været til stede søndag siden klokken 07.00.

Politiet vil fortsat være til stede i Lille Vildmose, såfremt dette er nødvendigt, mens kommunen arbejder.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu