35-årig mand dræbt af knivstik

13. september 2018 06:31 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En mand er onsdag aften afgået ved døden efter et knivstikkeri ved McDonalds i Haverslev i Nordjylland, oplyser Nordjyllands Politi.

Video: LocalEyes.dk

Onsdag aften omkring klokken 21.30 modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om, hvad de troede var et voldsomt slagsmål ved McDonalds-restauranten i Haverslev.

Se mere video hos LocalEyes.dk.

Da politiet ankom fandt de en 35-årig mand, der var blevet dræbt efter at være blevet stukket med en kniv. Manden blev erklæret død klokken 21.48. Politiet var derefter massivt til stede på gerningsstedet, oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet stadig til stede – en mand anholdt i sagen

Der efterforskes stadig omkring gerningsstedet, og derfor er politiet følgelig tilstede i området ved Haverslev. Politiet har hele aftenen og natten været i gang med at indsamle og sikre spor, afhøre personer antruffet på stedet samt ved at foretage en række tekniske undersøgelser.

På en adresse i Aalborg anholdt politiet omkring klokken 3 natten til torsdag en 20-årig mand, der er blevet sigtet i sagen. I skrivende stund kan politiet ikke udtale sig yderligere om denne anholdte og forbindelsen til sagen. Derudover er to andre mænd efterlyst i sagen.

Nordjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke flere oplysninger i sagen, oplyser de i en pressemeddelelse.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu