37-årig tiltalt for drab: 30-årig dræbt med skud i øjet

20. oktober 2018 19:53 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Den 30-årige blev dræbt i december 2017.

37-årig tiltalt for drab: 30-årig dræbt med skud i øjet
Drabet blev ifølge politiet begået foran Randers Regnskov. Foto: Scanpix.

En 30-årig mand blev skudt i øjet og efterladt ved Randers Regnskov 22. december 2017. 25. oktober starter sagen så mod de tre personer, der er tiltalt for hver deres rolle i drabet. Det skriver Randers Amtsavis

Manden blev fundet 23.29 af en borger, der kontaktede politiet, og manden blev siden erklæret død på stedet, da politi- og redningsfolk nåede frem til Randers Regnskov.

Siden fulgte et efterforskingsarbejde, der trak tråde til udlandet. De tre personer blev internationalt efterlyst, og de blev siden anholdt i Tyskland.

De tre anholdte er en 19-årig mand, en 37-årig mand og en 39-årig kvinde fra Aalborg. Den dræbte var fra Randers.

Skudt i øjet

Det er kun den 37-årige, der er tiltalt for selve drabet. Han er tiltalt for at have skudt og dræbt den 30-årige mand på klos hold foran indgangen til Randers Regnskov. Den 30-årige mand blev ramt i højre øje.

De tre personer er tiltalt for flere forhold end det her nævnte. Det kan man læse mere om hos Randers Amtsavis.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu