ANNONCE

Musiker død

24. august 2020 10:41 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Musikeren Justin Townes Earle er død. Han blev kun 38 år gammel.

Den amerikanske singer-songwriter Justin Townes Earle er død. Han blev kun 38 år gammel.

Det er musikerens familie, der bekræfter dødsfaldet i et opslag på hans Instagram. Se oplsaget i bunden af artiklen.

Sådan skriver Variety.

Det er med en enorm sorg, at vi informerer jer om, at vores søn, ægtemand, far og ven Justin er gået bort. Så mange af jer har sat jeres lid til hans musik og tekster over årene, og vi håber, at hans musik vil blive ved med at guide jer videre,” skrev familien.

Opslaget, der blev lagt op søndag, indeholder ikke en dødsårsag.

Justin Townes Earle, der er barn af musikeren Steve Earle, efterlader sig sin kone og deres knap to-årige datter.

Allerede få minutter efter opslaget, der annoncerede den 38-åriges død, strømmede det ind med kondolencer på de sociale medier fra musikalske kolleger, men også fra venner og bekendte i andre brancher.

Justin Townes Earle stod foran sit store gennembrud som solomusiker, da han i 2007 udgav en EP. Forinden spillede han med forskellige bands herunder også sin fars.

I 2011 kunne danske fans også opleve hans musik, da han spillede på Odeon på Roskilde Festival.

Det lå da også lidt i kortene, at Justin Townes Earle skulle ende med en musikalsk karriere. Ikke kun på grund af faren Steve Earle.

Han er nemlig opkaldt efter Steve Earles ven og mentor Townes Van Zandt, der er en anerkendt countrymusiker. På trods af farens indflydelse på den 38-årige, så var det altså hans mor, der stod ham mest nær under hele hans opvækst.

Det var først, da han blev ældre, at han fik et tæt forhold til sin far.

Men det har ikke ligefrem været en dans på roser for Justin Townes Earle. Han har tidligere fortalt meget åbent om, at han har haft store problemer med misbrug af alkohol og narkotika.

Misbruget begyndte allerede, da han var 14 år gammel. Han har i løbet af sine mange år som misbruger oplevet at falde i, efter at have væk fra misbruget, ligesom han også selv har været ude for flere overdosis.

Justin Townes Earl havde planer om, at 2020 skulle bruges på landevejen, hvor han skulle spille live med sange fra sit seneste album The Saint of Lost Causes, men det blev der sat en stopper for, da coronavirus ramte USA.

Familien slutter opslaget på Instagram af med at citere nogle linjer fra én af Justin Townes Earles sange, der handler om at finde lige netop det sted, hvor man selv kan lande.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu