4-årig skudt og dræbt; måske af 5-årig søskende

17. september 2019 22:53 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

En fire-årig dreng blev søndag skudt og dræbt. Angiveligt af en søskende.

4-årig skudt og dræbt; måske af 5-årig søskende
En fire-årig blev søndag skudt. Angiveligt af en fem-årig søskende. Foto: Colourbox.
Del:

En fire-årig dreng blev søndag skudt og dræbt. Angiveligt af en fem år gammel søskende.

Imens lå deres mor og sov i et andet rum.

Det oplyser politiet ifølge ABC News.

Det tragiske skyderi skete i den texanske by Fort Worth.

Den fire-årige blev bragt på hospitalet, hvor han senere blev erklæret død.

Ingen andre kom til skade i skyderiet. Der har heller ikke været foretaget nogle anholdelser i sagen.

Det oplyser Jimmy Pollozani fra politiet i Fort Worth.

1.700 dør årligt

Det er stadig for tidligt at fastslå, om skuddet eller skuddene blev affyret ved et uheld. Det skal afhøringer være med til at afklare.

Ifølge Everytown for Gun Safety bliver der hvert år dræbt 1.700 børn i skyderier i USA. Det gør det til den næststørste dødsårsag blandt børn.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu