4 nemme sommerdesserter

18. august 2019 21:19 | Af: Louise Bennetzen, lb@newsbreak.dk

Er du heller ikke den største masterchef? Bare rolig nemme desserter kan være super lækre.

Del:

For os med en sød tand er desserten det bedste ved hele måltidet.

Men det har faktisk ikke altid været almindeligt at få dessert. I mange år var sukker nemlig en luksusvarer, som kun de rige havde råd til.

Sukkeret kommer til Europa

I dag kommer sukker fra sukkerroer på vores del af kloden. Men i starten blev sukkeret udvundet fra sukkerrør.

Sukkerrør udviklede sig for første gang i Malaysia, Kina, Indonesien og Indien for omkring 8.000 år siden.

Inderne skulle eftersigende være de første, der fandt ud af, at man kunne få fast sukker ved at koge sukkersaften fra sukkerrør.

I 714 tog araberne sukkeret med til Spanien som herefter bredte sig til Italien. I Venedig blev det indiske råsukker forædlet og solgt videre til resten af Europa. Samtidig plantede araberne sukkerrør langs Middelhavets kyster i takt med at de erobrede land.

Til trods for spredningen af sukkeret, var det stadig en luksusvare. Ja faktisk var sukker så dyrt, at det blev kaldt “det hvide guld”.

 Sukkerplantagerne i Amerika

Efter Columbus’ opdagelse af Amerika i 1492 bredte asukkerrørsdyrkningen sig hurtigt. Det viste sig nemlig, at Caribien var et perfekt sted til dyrkning af sukkerrør på grund af klimaet.

Råsukkeret, blev herefter bragt fra Caribien til Europa, hvor det blev raffineret, altså renset. Herefter blev det solgt.

I 1600-tallet havde de fleste lande i Europa kolonier, hvor sukker blev produceret ved hjælp af slaver fra Afrika. Faktisk var Danmark i 1600- og 1700-tallet en af Europas største sukkerproducenter.

Napoleon stoppede sukkeret

I midten af 1700-tallet begyndte man at eksperimentere en smule med sukkerroer.

Under Napoleonskrigene i 1803-1815 kunne man ikke længere fragte råsukkeret fra Caribien til Europa, og det betød at man måtte begynde at producere mere roesukker. Men det betød også, at prisen på sukker steg.

Før Napoleonskrigene var slaveriet så småt på retur. I 1848 blev slaveriet helt forbudt. Det betød at slaverne skulle have løn og det blev for dyrt at dyrke rørsukker.

Som årene gik blev sukker dog mere og mere almindeligt, og en vare som almindelige mennesker også havde råd til. Det skyldes både middelklassens voksende velstand i det 19-århundrede. Men også at sukkerindustrien blev mekaniseret i samme periode.

Kilde: Wikipedia

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu