ANNONCE

40-årig mand tiltalt for bestialsk dobbeltdrab

22. juli 2020 12:58 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

En 40-årig mand er nu tiltalt for et dobbeltdrab begået i november 2019.

En 40-årig mand er blevet tiltalt for drabet på to kvinder, skriver Sn.dk.

Dobbeltdrabet blev af den 40-årige begået tidligt fredag den 15. november 2019.

Gentagne knivstik

Efter otte måneders efterforskning og juridisk vurdering har Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi valgt at tiltale en 40-årig mand for drabene på de to kvinder, der blev fundet dræbt fredag morgen den 15. november 2019 i deres respektive hjem.

Men et interval på en time og 22 minutter stak den 40-årige mand ifølge anklageskriftet de to kvinder, som døde af de mange knivstik.

Først en 31-årig kvinde i Ruds Vedby. Dernæst en 35-årig kvinde i Kundby.

Manden stak blandt andet den 31-årige i halsen, brystkassen, armen og ryggen, så hun fik indre blødninger. Den 35-åriges lunger klappede sammen som følge af mandens knivstik.

Dobbeltdrab begået

Allerede tidligt i sagen meldte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ud, at der var en sammenhæng mellem to de drab. Dengang ville politiet dog ikke ud med, hvad sammenhængen var.

Senere stod det klart, at den 31-årige var den 40-åriges daværende samlever, og de havde to børn sammen. Mens den 35-årige var den 40-åriges tidligere samlever.

Kort efter drabet kontaktede den dengang 39-årige mand politiet telefonisk. I første omgang fortalte han kun om, hvad der var sket i Ruds Vedby, senere fortalte han også om hændelsen i Kundby.

Ved grundlovsforhøret ville manden ikke erklære sig skyldig i forsætligt drab kun vold med døden til følge.

Det er uvist, hvordan han forholder sig til den nylige tiltale.

Politikers søster dræbt

Sagen fik en del omtale, fordi drabene var spektakulære.

Ikke mindst fordi der var tale om to drab indenfor kort tid.

– Det er desværre en hændelse, der er usædvanlig. Det, at man slår en person ihjel, er en ting. At man slår to ihjel inden for et relativt kort tidsrum er usædvanligt, sagde politiinspektør Kim Kliver om sagen.

Noget andet der gjorde, at drabssagen fik en del omtale, var, at en af ofrene var politiker Morten Messerschmidts søster.

Efter den tragiske nyhed kom frem, takkede politikeren for de varme hilsner, han og hans familie havde fået i forbindelse med drabet.

Det gjorde han, da han vendte tilbage til arbejdet i Folketinget ovenpå familietragedien.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu