ANNONCE
De virksomheder, som formidler kviklån, er ivrige efter at overbevise dig om, at du har brug for penge til alt fra rejser og indretning til en ny bil, men der er naturligvis ingen grund til at låne penge, bare fordi du kan.
Har du derimod brug for overskud i økonomien, kommer her fem tips til dig, der overvejer mulighederne for at låne penge.
Du har sikkert allerede hørt det mange gange, men et budget er en absolut nødvendighed, når du skal vurdere din økonomi. Det er vigtigt at lave et budget, som tager højde for alle de faktorer, der vedrører din økonomi; både indtægter og udgifter.
På baggrund af budgettet kan du se, hvor mange penge du har behov for at låne, og ikke mindst hvor meget du har råd til at afbetale på lånet hver måned. Overvej også hvor længe du skal bruge pengene. Det er ikke altid man kender sin økonomi langt ud i fremtiden, men prøv at vurdere så præcist som muligt.
På baggrund af dit budget, skal du nøje vurdere, hvor mange penge du reelt har behov for at låne. Mange virksomheders markedsføring fokuserer på det maksimale beløb, som kunden kan låne, men det betyder langt fra, at det er dette beløb, du skal vælge. Du skal nemlig ikke lade dig lokke til at låne mere end nødvendigt, blot fordi det er en mulighed.
Fristelsen til lige at låne 1.000 kr. ekstra, når nu du er i gang, kan være stor, men stå fast ved det beløb, du er kommet frem til gennem dit budget.
Det kan være noget af en udfordring, at finde det billigste og bedste lån. Der findes mange forskellige virksomheder, der udbyder forbrugslån, og det kan være uoverskueligt at undersøge lånemulighederne og omkostningerne hos hver enkelt. Brug derfor en sammenligningstjeneste på internettet til at udføre beregningerne.
Her kan du udfylde dine informationer, og på baggrund af lånebeløb og løbetid kan du hurtigt få et overblik over omkostningerne. Husk også altid at læse betingelserne for hvert enkelt lån, inden du accepterer vilkårene.
De fleste virksomheder, der formidler forbrugslån, kan foretage en kreditvurdering af dig indenfor få minutter, og overføre pengene til din konto indenfor få timer eller en dag. Det er jo dejligt, hvis du står og skal bruge pengene nu og her, men det er ikke den bedste idé, at lade en pludselig indskydelse styre din økonomi.
Brug i stedet gerne et par dage til at overveje de muligheder sammenligningstjenesten har fundet til dig.
Måske har du glemt at få nogle nøgletal med i beregningen, eller måske kan du afdrage et større beløb hver måned, end først antaget, og dermed mindske omkostningerne. Drag nytte af, at du sidder derhjemme i fred og ro, og ikke ansigt til ansigt med en sælger, der forventer et hurtigt svar.
Det er altid en fordel at samle alle dine forbrugslån ét sted. Har du lån ét sted, betaler du også kun renter og afdrag ét sted. Det er mere overskueligt, men mindst lige så vigtig; det er også det billigste.
Din fremtidige låneudbyder behøver dog ikke at være den samme, som du har i forvejen, eller tidligere har benyttet. Undersøg altid markedet når du vil låne penge, og flyt evt. et eksisterende lån til en anden udbyder, hvis betingelserne viser sig at være bedre.
Produceret af Fair-laan.dk
ANNONCE