50-årig dræbt i alvorlig trafikulykke

16. november 2018 18:57 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Ulykken skete klokken 13.33.

En 50-årig mand er blevet dræbt i en trafikulykke ved Hørning.Video: Local Eyes.

Den ulykke, der først skabte store problemer i trafikken på E45 ved 168 kilometermærket – og siden spærrede motorvejen – viser sig nu at have kostet menneskeliv.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det er en 50-årig mand, der blev dræbt ved ulykken, der skete ved Hørning i nordgående retning.

Han var fører af en varebil, der kørte op bag i en lastbil.

Ulykken blev anmeldt klokken 13.33 og på trods af, der var en patrulje på stedet kort efter, stod den 50-åriges liv ikke til at redde.

“En bilinspektør skal nu undersøge ulykken nærmere for at finde ud af, hvad der præcist er sket. Indtil rapporten ligger klar ønsker Østjyllands Politi ikke at udtale sig yderligere om ulykken”, slutter pressemeddelelsen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu