51-årig mand død efter svømmetur

27. juni 2019 20:33 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En 51-årig mand fra Aarhus er død, efter han under en svømmetur blev fundet livløs i vandet syd for Aarhus.

En 51-årig aarhusiansk mand er torsdag aften omkommet, efter han blev fundet livløs i vandet ved det populære badested Ørnereden i forstaden Højbjerg.

Det fortæller vagtchef Flemming Lau fra Østjyllands Politi til Newsbreak.dk.

– Anmeldelsen kom ind klokken 18.52, og det lykkedes at få reddet manden i land, men trods forsøg på hjerte-lunge-redning, stod mandens liv desværre ikke til at redde, siger Flemming Lau.

Vagtchefen oplyser videre, at mandens hustru var på stedet, da han omkom.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu