ANNONCE

51-årig mand styrtet med fly

19. maj 2020 21:30 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Et svævefly er styrtet ned ved Aarhus.

Der er godt nyt i forhold til den 51-årige mand, der tirsdag styrtede ned med et svævefly ved Aarhus Svæveflyveklubs landingsbaner i landsbyen True ved Tilst.

Vagtchef Lars Bisgaard fra Østjyllands Politi kan kort efter klokken 21 forklare Newsbreak.dk, at manden ikke er så ilde tilredt, at han ikke overlever.

– Han overlever. Sagt uden at overdramatisere, lyder det.

Piloten var alene i svæveflyet, da dette styrtede i forbindelse med en fejlslagen landing.

Uheldet blev anmeldt omkring klokken 17.31, og politi og redningsmandskab rykkede sammen med lægefagligt personale talstærkt ud til landingsbanen.

De pårørende til den 51-årige er underrettet. Han var ved bevidsthed, da han blev reddet ud af det styrtede fly.

Sagen er nu overdraget til Havarikommisionen, der foretager undersøgelser af uheldet.

Af samme årsag kan politiet ikke udtale sig om årsag og forløb til styrtet.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu