53-årige Kim efterlyst af politiet

14. december 2018 17:15 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Hvis man ser Kim, må man meget gerne kontakte politiet.

53-årige Kim efterlyst af politiet
Sådan ser Kim ud. Han bar formentlig ikke briller, da han forsvandt. Foto: Politiet.

Københavns Vestegns Politi efterlyser tidligt fredag aften Kim Arne, der er forsvundet.

Kim Arne er 53 år gammel, og han bor på et bosted i Brøndby. Herfra er han forsvundet, og ifølge politiet er Kim før forsvundet for så at dukke op i København eller Slagelse.

Der er derfor en del steder, Kim kan dukke op, og fra politiets side håber man, at borgere vil hjælpe med at dele efterlysningen.

Signalementet af Kim er som følger:

– Cirka 185 centimeter høj
– Spinkel af bygning
– Vejer cirka 75 kilo
– Har kort, brunt hår
– Var muligvis iført mørke jeans og mørk jakke, da han forsvandt
– Bar ikke briller, da han forsvandt.

Oplysninger i sagen skal rettes til Københavns Vestegns Politi på 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu