54-årig mand dømt for drab på 47-årig mand

6. november 2019 14:43 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

En 54-årig mand er onsdag blevet dømt for at have stukket en 47-årig mand, der senere afgik ved døden. Den dømte har anket dommen.

Video: Local Eyes

I slutningen af oktober 2018 blev en dengang 53-årig mand anholdt og sigtet for forsøg på manddrab, efter at have overfaldt en 47-årig mand på Jernbanegade i Skælskør.

Se mere video hos Local Eyes

Under overfaldet blev den 47-årige stukket i brystet med en kniv.

Blot en dag efter døde den 47-årige.

Den nu 54-årige er onsdag blev dømt for drab. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Idømt 14 års fængsel

Ved Retten i Næstved har et nævningeting afsagt dom i sagen om drabet på den 47-årige.

Her fandt retten den 54-årige mand skyldig i drab, og han blev idømt 14 års fængsel.

Desuden blev den 54-årige også fundet skyldig i våbenbesiddelse under særlig skærpende omstændigheder, da han var i besiddelse af haglgeværer og ammunition.

Dog har den dømte anket dommen i håb om frifindelse. Den 54-årige er fortsat varetægtsfængslet.

Dødeligt stik til hjertet

Overfaldet, der fandt sted i en beboelsesopgang i Skælskør, blev af politiet karakteriseret som værende groft.

Den 47-årige var ifølge første udmelding blevet stukket i brystet. Politiet forklarede i en tidligere pressemeddelelse, at der var tale om en alvorlig stiklæsion.

Knivstikkeriet har været af fatal karakter, da knivstikket ramte hjertet, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu