67-årig kvinde var væk i flere dage: Vendte selv hjem

2. december 2018 07:39 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Københavns Politi efterlyser ikke længere den 67-årige Birgit.

OPDATERING SØNDAG KLOKKEN 9.35:

Den 67-årige kvinde, der har været efterlyst af Københavns Politi efter hun forlod sit bosted fredag, er blevet fundet igen.

Eller fundet og fundet – hun fandt selv tilbage til bostedet, lyder det fra vagtchef Kristian Rohdin fra Københavns Politi til Newsbreak.dk:

– Hun træder ind ad døren for 20 minutter siden, mens vi er ude at tale med bostedet om hendes mulige færden, lyder det fra en glad vagtchef hos Københavns Politi.

– Så det var rent held i held – der er ikke rigtigt nogen, der ved, hvor hun har været, men hun er i god behold, siger Kristian Rohdin.

ORIGINALARTIKEL:

Har du set Birgit? Det er det simple spørgsmål, som Københavns Politi meget gerne vil have, at offentligheden giver sig tid til at svare på.

På Twitter efterlyser de den 67-årige kvinde, der forlod sit bosted i Københavns Nordvestkvarter klokken 12 fredag.

Til Newsbreak.dk fortæller vagtchef hos Københavns Politi, Kristian Rohdin, at den indledende eftersøgning af den 67-årige ikke har båret frugt.

– Vi sætter derfor noget mere i værk snarest, siger vagtchefen til Newsbreak.dk.

Den 67-årige er fundet og signalementet er derfor fjernet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu