ANNONCE

77-årig overfaldt ung kvinde

7. september 2020 19:56 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Det gik dramatisk for sig søndag eftermiddag. To kvinder var ikke helt enige.

77-årig overfaldt ung kvinde
En kvinde på 77-år er sigtet for vold. Hun slog og sparkede en anden kvinde i en disput over en parkering. Modelfoto: Colourbox.

Der er før blevet skrevet og berettet om vejvrede.

Parkeringsvrede er dog ikke noget, man hører så meget om.

Alligevel er det netop det, der søndag lå til grund for et noget voldsomt overfald på en 32-årig kvinde. Begået af en 77-årig kvinde fra Stenløse.

Det fremgår af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Det dramatiske optrin udspillede sig klokken 15.45 på Akelejevej i Ølstykke.

Her påtalte den yngste af de to kvinder, at den ældre af slagsen havde parkeret sin bil på en måde, der gjorde det svært at passere.

Hun bad derfor den 77-årige om at flytte sin bil.

Det skulle hun aldrig have gjort.

Den 77-årige kvitterede opfordringen med to slag i ansigtet og to spark i maven.

Politiet derimod kvitterede til gengæld med en sigtelse for vold.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu