79-årig mand i livsfare efter trafikulykke

26. juni 2019 20:37 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Politiet leder nu efter den bil, der ramte manden.

79-årig mand i livsfare efter trafikulykke
Hjerting Landevej var spærret for trafik onsdag. Foto: Local Eyes.
Del:

En firehjulstrækker påkørte onsdag eftermiddag en cyklist på Hjerting Landevej nær Alslev. Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse. På cyklen sad en 79-årig mand. Han blev alvorligt kvæstet, da han blev ramt af køretøjet, og man forsøgte på stedet at give ham livreddende førstehjælp, før han blev fløjet direkte til Skejby Sygehus i Aarhus.

Se mere video hos Local Eyes.

Politiet skriver i pressemeddelelsen, at man håber, at borgere vil hjælpe med at opklare sagen. Firhjulstrækkeren kørte fra stedet uden at standse. Den kørte i retning mod Esbjerg, og siden er den ikke set.

Køretøjet har følgende signalement: 

En pickup/firehjulstrækker med åbent lad
Brun eller bronzefarvet
Højre sidespejl er beskadiget som følge af ulykken
Ukendt model, men der kan være tale om en Toyota eller en VW
Der var en enkelt person i køretøjet, da ulykken fandt sted
Bilen kom kørende ad en sidevej nord for Alslev og drejede derefter ud på Hjerting Landevej
Køretøjet fortsatte i sydgående retning mod Esbjerg efter ulykken

Hjerting Landevej var spærret for trafik hen over onsdag eftermiddag efter ulykken. Vejen er ved denne artikels udgivelse åbnet for trafik igen.

Hvis man har set ulykken, eller kan man på anden måde bidrage til, at sagen bliver opklaret, bedes man kontakte politiet på 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu