85 dræbt: Dette er det farligste sted i trafikken

11. juni 2019 06:06 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Cyklister og bilister kan gøre hinanden en stor tjeneste, hvis man bruger lidt ekstra tid.

Del:

Hver evig eneste dag trækker danskere landet over op på jernhesten for at cykle fra A til B, men hvor mange har en stille og rolig færd til skole, arbejde eller blot til et ærinde, så sker det af og til, at nogle kommer i tragiske ulykker.

År efter år hører man om tragiske højresvingsulykker eller cyklister, der vælter og får en hjernerystelse. De mange skader gør, at Rådet for Sikker Trafik gang på gang laver kampagner om, hvordan man skal gebærde sig i trafikken – og mandag den 10. juni 2019 er ingen undtagelse.

Her starter nemlig en ny kampagne om, hvordan cyklister og bilister skal forholde sig i trafikken. To ud af tre ulykker med cyklister sker nemlig i kryds, men de fleste kunne være undgået, hvis cyklister og bilister havde orienteret sig bedre.

Derfor har Rådet for Sikker Trafik startet kampagnen ‘Brug 2 sek. mere”.

Voldsomme tal

Og kigger man nærmere på, hvorfor denne kampagne er evig aktuel, så skal man ikke kigge på mange tal før, at man er overbevist om, at trafiksikkerheden kan stige markant, hvis både bilister og cykelister bruger lidt ekstra tid i krydset.

De nyeste tal om krydsulykker viser nemlig, at der i alt blev 85 cyklister dræbt, mens 1732 kom alvorligt til skade i en krydsulykke fra 2013-2017. Men det er særlig en bestemt ting, der går galt i de danske kryds. Det viser sig nemlig, at de alvorligste ulykker sker typisk, når en bil skal svinge til højre eller venstre og overser en cyklist, der skal lige ud.

I galleriet øverst kan du se en række råd til, hvordan du undgår de farlige krydsulykker.

[YouPlaySinglePlayer video=”1765,1871,257262″ yot yod yos ap]

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu