3-årig pige dør efter badekar-ulykke

Moderen var ved at folde vasketøj sammen. Pludselig opdager hun sin datter ligge med hovedet nedad i vandet.

En 3-årig pige er død efter en badekarulykke. Imens var hendes moder ved at ordne vasketøj. Foto: Colourbox.
Udgivet Opdateret

En 3-årig pige er død efter at være druknet i et badekar. Imens var moderen ved at ordne vasketøj og lod hende her være alene i et øjeblik.

Det kostede altså pigen livet.

Det skriver New York Post.

Pigen druknede fredag i byen Decatur i den amerikanske delstat Texas. Ifølge moderen var hun kun ude af syne i et kort øjeblik, har TV-stationen DFW-TV oplyst.

Da hun vender tilbage, opdager hun datteren liggende i vandet og karret med hovedet nedad.

Redningsfolkene, der ankom til stedet, forsøgte med hjertemassage og fik bragt pigen på hospitalet.

Ifølge nyhedsstationen WFAA døde hun tirsdag aften på intensivafdelingen på det børnehospital, hun senere blev overflyttet til.

Det bliver ikke rejst tiltale mod forældrene, da myndighederne har fastslået, der var tale om en tragisk ulykke.

Indsamling til højtidelighed

‘Gofundme’ er der oprettet en indsamling. Pengene herfra skal gå til at holde en mindehøjtidelighed for den døde pige.

I skrivende stund er der samlet 8.680 dollar (57.600 kroner. red) ind.

Powered by Labrador CMS