7 ud af 10 af os får denne triste besked: Sådan reagerer du

Mens andre lande gennemskuer it-svindel, falder vores tillidsfulde folkefærd pladask for det, viser rapport.

– Vi ser en stigning i, at svindlere forsøger at svindle gennem mails. Det kan være en vej ind for at ramme folk, siger divisionschef for Windows og Office 365 hos Microsoft i Danmark, Andreas Aksglæde Stahl. Fupopkald, der ifølge en rapport fra Microsoft udgør 37 procent af svindlen, målrettes især ældre mennesker. Foto: Steve Marcus/arkiv/Reuters
Udgivet Opdateret

Mails med besked om, at man har vundet en stor præmie. Sms’er om restpenge fra Skat. Opkald, hvor en it-supporter fortæller, at der er fejl på ens computer.

Eksemplerne på it-svindel er mange, men ifølge en undersøgelse fra Microsoft er forbrugere globalt blevet bedre til at gennemskue, hvornår der er tale om snyd.

Sådan ser det desværre ikke ud i Danmark, hvor tre procentpoint flere danskere det seneste år har mistet penge til it-kriminalitet sammenlignet med 2016. Syv procent af danskerne har således fået franarret penge.

Folk kontakter Microsoft

Undersøgelsen, der ifølge Microsoft er repræsentativ, er foretaget i 16 lande med 1000 respondenter per land.

68 procent af danskerne har i 2018 fået uopfordrede svindelopkald eller mails, er blevet omdirigeret til andre websites eller fået pop-up-vinduer. Det er fem procentpoint flere end for to år siden.

At flere danskere falder for de lidt for gode beskeder, er noget, som de mærker hos Microsoft, fortæller Andreas Aksglæde Stahl, der er divisionschef for Windows og Office 365 hos Microsoft i Danmark.

– Vi får mange henvendelser fra folk, der tror, at Microsoft har ringet til dem, men så er det i virkeligheden nogen, der forsøger at få penge ud af dem.

– Svindlerne bliver dygtigere, mere organiserede og sofistikerede. De følger med i den teknologi, der er, så de kan finde smuthuller til at snyde folk, siger han.

Sådan hjælper Microsoft

Teknologigiganten forsøger selv at stoppe en del af svindlen. Det sker, ved at firmaet opsamler data fra 1,2 milliarder enheder, og er der en advarsel fra én enhed, sender Microsoft besked til andre om, at der kan være tale om spam.

Men for at stoppe it-kriminalitet er det vigtigt, at forbrugerne er skeptiske, når de kontaktes af ukendte personer, mener Andreas Aksglæde Stahl.

Han gør opmærksom på, at Microsoft ikke kontakter forbrugerne, med mindre firmaet er blevet bedt om det af forbrugeren selv.

– Man skal altid holde øje med, hvem der skriver. Er det en mistænkelig mail eller et mistænkeligt link, skal man ikke åbne det. Så ringer der pludselig en medarbejder fra Microsoft og spørger om ting, uden man havde forventet det, er det i sig selv mistænkeligt.

Især unge i alderen 24 til 37 år falder i med begge ben, når det kommer til it-kriminalitet, viser rapporten.

Er du blevet “phishet”?

Blandt de mere udbredte former for digital svindel findes phishing, en betegnelse for falske beskeder, der på overfladen kommer fra troværdige afsendere, men som i virkeligheden er forfattet af svindlere.

– Svindlere forsøger at udnytte brands, vi som forbrugere har tillid til. I Danmark handler vi meget på nettet, og modtager vi eksempelvis en mail fra “Netflix” på korrekt dansk, hvor firmaet oplyser, at vi skal opdatere betalingskortoplysninger, så ved svindlerne, at nogle gør det, sagde sikkerhedsekspert og medstifter af sikkerhedsfirmaet CSIS, Peter Kruse, da han engang fortalte Newsbreak.dk om phishing.

Hvor kommer ordet phishing fra?

Phishing er en omskrivning af det engelske fishing. Ifølge flere kilder blev det kendt, efter det blev brugt af hackere, der i 1996 forsøgte at lokke brugernavn og adgangskoder ud af America Online-kunder.

Begrebet henviser til, at svindlerne fisker efter private oplysninger blandt et hav af ved at smide madding ud i form af massevis af beskeder, der giver sig ud for at komme fra troværdige kilder som for eksempel virksomheder eller myndigheder.

Hackerne omtalte

Udskiftningen af f med ph i visse ord er en udbredt praksis blandt hackere, der er stammer fra en form for telefonhackning, der blev kendt som phreaking – en omskrivning af freaking, hvor f’et blev erstattet af ph fra det engelske phone.

Phishing blev ifølge Dansk Sprognævn første gang kendt på dansk i 2003, hvor det optrådte i flere avisartikler. I 2004 kom begrebet phisher (en person, der udøver phishing) også ind i det danske sprog, og året efter blev det også brugt som et udsagnsord – “at phishe”.

Kilder: Dansk Sprognævn, Computerworld.com, Wikipedia

– Svindlere forsøger at udnytte brands, vi som forbrugere har tillid til. I Danmark handler vi meget på nettet, og modtager vi eksempelvis en mail fra “Netflix” på korrekt dansk, hvor firmaet oplyser, at vi skal opdatere betalingskortoplysninger, så ved svindlerne, at nogle gør det, sagde Peter Kruse dengang.

Hvis du vil læse mere om den særlige svindelform, har Newsbreak.dk tidligere udgivet en artikel om emnet:

Phishing: Sådan fungerer det digitale fiskefup.

Powered by Labrador CMS