Adskillige tyvekoster fundet ved stor politikontrol

Syd- og Sønderjyllands Politi har taget flere omrejsende kriminelle med adskillige tyvekoster i en stor kontrol ved grænsen.

Udgivet Opdateret

Efter en kriminalitetskontrol har Syd- og Sønderjyllands Politi taget flere omrejsende kriminelle med tyvekoster i deres besiddelse.

Kontrollen, der fandt sted ved Sønderjyske Motorvej, har ifølge Politiinspektør ved Udlængekontrolafdelingen været meget tilfredsstillende.

– Vi vil jo helst, at der ikke var sådan nogle sager her overhovedet. Men vi er meget tilfredse med, at det har lykkedes os at standse omrejsende kriminelle inden de tog tyvekoster med ud af landet, siger Brian Fussing til Newsbreak.dk.

Stjålen traktor

Én af fangsterne ved politiets kontrol var en Husqvarna havetraktor, som var stjålet fra et maskinhus i nærheden af Tønder. Den stod i bagagerummet af en varevogn, som blev ført af to polske mænd.

Men det var ikke det eneste, der var galt i den sag. Den ene af mændene fremviste falske ID-dokumenter, og han har i øvrigt indrejseforbud i Danmark.

Den anden polske mand er sigtet for hæleri.

Flere tyvekoster

Udover havetraktoren fandt politiet også store mængder af håndværktøj, hvoraf dele af det hurtigt kunne konstateres som stjålet. Mens resten nu undersøges nærmere.

Der blev også fundet sølv- og guldsmykker i en af de biler, som Syd- og Sønderjyllands Politi stoppede ved kontrollen.

Foruden fysiske tyvekoster blev en mand taget for at være i besiddelse af ulovlige dopingmidler, to polske mænd blev sigtet for overtrædelse af kniv- og våbenloven samt en ukrainsk mand, der måtte bøde for at tage et for højt beløb med ud af landet.

Powered by Labrador CMS