Advarsel: Denne remoulade trækkes tilbage fra hylderne

Remouladen er solgt i hele landet

Udgivet Opdateret

Har du lige fyldt køleskabet op med remoulade, så tjek lige mærket en ekstra gang.

SuperGros har i forbindelse med deres egenkontrol nemlig fundet et parti af Gestus Remoulade, der ved en fejl er påsat bagside etiket for Gestus Mayonnaise.

Sennep og mælk

Remoulade indeholder allergenerne mælk og sennep. Disse to allergener indgår ikke i mayonnaisen og mangler derfor i deklarationen.

Det drejer sig om Gestus Remoulade
Nettovægt: 400 g
Emballagetype: Plast flaske
Bedst før dato: 19/5-2016

Remouladen er solgt i henholdsvis Meny, Kiwi, Letkøb, Min Købmand, Spar butikker samt enkelte andre butikker udenfor kæde over hele landet.

Personer med allergi eller intolerance overfor mælk eller sennep kan risikere at blive syge af at spise remouladen.

Powered by Labrador CMS