Advarsel: Dette kød kan give opkast og feber

Der er fundet salmonella i flere produkter med kalkunhanebryst. Foto: Iris/Scanpix (Modelfoto)
Udgivet Opdateret

Fødevarestyrelsen har i en prøve påvist salmonella i kalkunhanebryst fra Italien. Dagrofa tilbagekalder derfor de produkter, som kan være berørt

Efter fund af salmonella i kalkunhanebryst trækker Dagrofa nu flere produkter tilbage.

Kalkunhanebryst indgår i flere produkter, det kan for eksempel være kalkun i strimler eller tern. Det vil fremgå af skilt i butikken, hvilke produkter, der er berørt.

Produkterne kan være solgt i perioden den 5. maj til den 16. maj 2015 i Superbest, Meny, Eurospar og Spar-butikker i hele landet.

Hvis kødet ikke gennemsteges eller ved fejlhåndtering krydsforurener andre fødevarer, kan man blive smittet med salmonella.

Symptomerne ved en salmonellainfektion kan blandt andet være diarré, kvalme, mavesmerter, opkast og feber.

Kassér produktet, eller levér det tilbage i butikken, hvor det er købt.

Powered by Labrador CMS