Skip to main content

Advarsel: Farlig sms spredes med lynets hast

Klik ikke på den - men slet den med det samme.

Lige nu spredes en sms i Danmark. KLIK ikke på den – slet den. Til gengæld: KLIK videre og se andre forsøg på at lokke dig i fælden. Det kan være, du har fået nogle af de beskeder også? Foto: Colourbox.
Lige nu spredes en sms i Danmark. KLIK ikke på den – slet den. Til gengæld: KLIK videre og se andre forsøg på at lokke dig i fælden. Det kan være, du har fået nogle af de beskeder også? Foto: Colourbox.
Sådan kan en svindel-SMS se ud. Det kaldes også for smishing. KLIK for flere eksempler.
Sådan kan en svindel-SMS se ud. Det kaldes også for smishing. KLIK for flere eksempler.
Sådan kan en svindel-SMS se ud. Det kaldes også for smishing. KLIK for flere eksempler.
Sådan kan en svindel-SMS se ud. Det kaldes også for smishing. KLIK for flere eksempler.
Sådan kan en svindel-SMS se ud. Det kaldes også for smishing. KLIK for flere eksempler.
Sådan kan en svindel-SMS se ud. Det kaldes også for smishing. KLIK for flere eksempler.
Sådan kan en svindel-SMS se ud. Det kaldes også for smishing. KLIK for flere eksempler.
Sådan kan en svindel-SMS se ud. Det kaldes også for smishing. KLIK for flere eksempler.
Foto: Nets
Foto: Nets
Foto: Nets
Foto: Nets
Tidligere advarede Nordsjællands Politi mod denne. Foto: Nordsjællands Politi.
Tidligere advarede Nordsjællands Politi mod denne. Foto: Nordsjællands Politi.

Lige nu oplever flere politikredse, at deres telefoner kimer. Af borgere, der har modtaget en helt speciel sms.

Det er en fup-sms – der får borgere til at ringe til politiet.

Det oplyser både Rigspolitiet og flere politikredse på Twitter.

I sms’en finder du links – og dem skal du under ingen omstændigheder klikke på, det kan være forsøg på phishing.

Du skal heller ikke ringe tilbage til afsenderen, som står med nummeret 1144. Gør du det, ringer du nemlig 114 til politiet.

En Twitter-bruger har retweetet, hun har modtaget beskeden – med en bannerreklame.

Sådan foregår det

Sikkerhedsekspert og medstifter af sikkerhedsfirmaet CSIS Peter Kruse har tidligere fortalt til Newsbreak.dk, at phishing-beskederne ofte forsøger at udnytte store virksomheders navne, som er kendte har en høj troværdighed.

– Svindlere forsøger at udnytte brands, vi som forbrugere har tillid til. I Danmark handler vi meget på nettet, og modtager vi eksempelvis en mail fra “Netflix” på korrekt dansk, hvor firmaet oplyser, at vi skal opdatere betalingskortoplysninger, så ved svindlerne, at nogle gør det, fortalte Peter Kruse.

De falske beskeder kan også se ud som om, de kommer fra en offentlig myndighed. Skat blev ved udsendelsen af årsopgørelsen i 2017 blev indbakker landet over fyldt med særligt én mail, der så ud som om, den kom fra Skat og lovede udbetaling af restskat.

– Vi har i sådan en situation allerede paraderne nede, fordi vi forventer at være i kontakt med Skat på den ene eller den anden måde, siger Peter Kruse fra CSIS.

Peter Kruse har fortalt til Newsbreak.dk, at svindlerne handler med skabeloner til phishing-beskeder, og derfor ligner mange af dem hinanden.

Microsoft-opkald

Det er dog ikke kun, når man færdes på nettet, at man skal være varsom over for phishing.

– Phishing kan også foregå ved, at du bliver ringet op og informeret om, at du har vundet i en konkurrence, og at du skal udlevere dine personlige oplysninger for at modtage præmien. Du kan også få oplyst, at du har sikkerhedsproblemer på computeren og skal udlevere forskellige personlige oplysninger for at undgå problemer, oplyser Rigspolitiet på sin hjemmeside.

Ofte udgiver personen sig for at ringe fra Microsoft.

Smishing – phishings SMS-fætter

Fupbeskederne kan også komme som SMS’er. Denne form for phishing er blevet døbt smishing.

Newsbreak.dk omtalte for nylig et eksempel på smishing. Her blev der sendt en sms fra “Vinderne”, hvor man blev lokket til at følge et link for at oprette en konto og dermed få gratis “spins”. I sms’en kunne man også vælge at svare tilbage på beskeden for at afmelde sig sms-tjenesten. Mit Digitale Selvforsvar advarede om, at det kunne give problemer både, hvis man fulgte linket og udfyldte sine oplysninger eller hvis man svarede tilbage på sms’en. Man risikerede nemlig enten at få sine personlige oplysninger stjålet og udnyttet eller at blive trukket et stort beløb på telefonregningen ved at svare.

Slet beskeden

Hvis du har modtaget en besked, som du mistænker for at være phishing er der især ét godt råd: Slet beskeden og klik for alt i verden ikke på nogen links i den. Du kan eventuelt kontakte virksomheden eller myndigheden, beskeden ser ud til at komme fra, for at gøre dem opmærksomme på svindlen eller for at få afklaret, om beskeden rent faktisk er reel nok.

Kilder: Politi.dk, Nets, Wikipedia

Del din kommentar