Advarsel: Fund af Roskildesyge-virus i denne fødevare
Dagrofa A/S tilbagekalder et parti frosne jordbær af mærket Gestus, da der er påvist Norovirus - Roskildesygevirus - i en prøve af bærrene.
Fødevarestyrelsen advarer i en pressemeddelelse om Roskildesyge-virus – også kaldet Norovirus – som er fundet i et parti frosne jordbær, der er solgt i dagligvarebutikker i hele landet.
Ifølge pressemeddelelsen drejer det sig om frosne jordbær af mærket “Gestus” med følgende specifikationer: Nettovægt: 400 g, Produktionsdato: 25/10-2016, Bedst før dato: 25/10-2018, Lot-nummer: L629881, EAN stregkode: 5701410376215, Pakket i: Belgien.
De frosne jordbær, der kan indeholde Roskildesyge-virus er solgt i henholdsvis Meny, Spar, Kiwi, Min Købmand, Letkøb, Liva samt hos købmænd og kiosker uden for kæde.
Der er Dagrofa, der har kaldt de frosne jordbær tilbage.
Newsbreak.dk har kontaktet Dagrofa, hvor presseafdelingen har bedt om at få spørgsmål tilsendt på mail for at kunne besvare dem på bedst mulige måde. Dagrofa har lovet at vende tilbage, når de har fået svar på til tilsendte spørgsmål.
Diarre, opkast og kvalme
Ifølge Fødevarestyrelsen vil smitte med Roskildesyge-virus give følgende symptomer: Opkast, kvalme og diarre. De optræder typisk et til to døgn efter, at man er blevet smittet, og varigheden af symptomerne er typisk et til tre døgn.
Fødevarestyrelsen råder derfor forbrugerne til at smide de frosne jordbær ud eller levere dem tilbage i den forretning, hvor de er købt.asser pakninger med jordbær fra dette parti eller lever dem tilbage til butikken, hvor de er købt.