Advarsel: Kendt børne-snack trukket tilbage

Lidl Danmark tilbagekalder mælkesnitter - kan give allergiske reaktioner hos følsomme personer.

Det er denne mælkesnitte, som Lidl nu trækker tilbage. Foto: Lidl.
Udgivet Opdateret

Lidl Danmark tilbagekalder mælkesnitter med manglende dansk mærkning af allergenerne laktose, æg og gluten. Det sker, fordi der er risiko for, at personer, der er allergiske overfor laktose, æg og gluten, kan få allergiske reaktioner.

I en pressemeddelelse fra Lidl Danmark forklarer dagligvarekæden, at det drejer sig om “Mælkesnitte 4 x 28g. af mærket Milbona uden dansk varedeklaration”. Holdbarhedsdato: 01-11-2016, Batch nr: L6 271C3, Produktionsvirksomhed: Richetti SpA , EAN-nummer: 2038 5668, Nettoindhold: 4 x 28g.

Personer med allergi overfor ét eller flere af disse allergener kan opleve sygdom ved indtagelse af mælkesnitten.

“Er man allergisk overfor ét eller flere af ovennævnte allergener, bør man kassere produktet eller levere det tilbage til nærmeste Lidl butik, hvor pengene refunderes”, skriver Lidl i pressemeddelelsen.

Fødevareoverfølsomhed

* Fødevareoverfølsomhed er en unormal reaktion på indtagelse af én eller flere fødevarer

* Reaktionen opstår oftest i øjne, næse, lunger, hud eller fordøjelseskanalen

* Reaktionen viser sig i form af hudkløe, rødme, hævelser, vejrtrækningsbesvær, opkast, diaré og/eller mavesmerter

* Symptomerne opstår som regel hurtigt efter, at man har indtaget den/de pågældende fødevarer – typisk fra minutter til 1-2 timer efter, man har spist

* Symptomerne kan vare i 1-3 døgn

Kilde: Sundhed.dk.

Lidl oplyser desuden, at der for personer, der ikke er allergiske over for laktose, æg og gluten, ingen sundhedsmæssig risiko er forbundet ved spise mælkesnitten.

Powered by Labrador CMS