Lasse Rimmer og eksen med lykkelig nyhed

Komikeren Lasse Rimmer og ekskæresten Line Hoffmeyer har overkommet den krise, som førte til parrets skilsmisse i sommer

- Jeg gider aldrig nogensinde at undvære ham igen, lyder det fra Line Hoffmeyer, som er sammen med Lasse Rimmer igen.
Udgivet Opdateret

De proklamerede, at det skulle være slut, selvom de blandt andet tog på ferie sammen. 

Dog viser det sig dog at Lasse Rimmer og ekskonen Line Hoffmeyer har ladet kærligheden sejre.

Det forhenværende ægtepar kan ikke undvære hinanden og har fundet sammen igen efter bruddet tilbage i august.

Det fortæller Line Hoffmeyer i et opslag på Instagram.

Sundt og lærerigt

- Over julen blev Lasse og jeg kærester igen. Det har for mig været nogle modbydelige måneder uden ham - omend meget sundt, lærerigt og tiltrængt for at havne det rigtige sted.

- Jeg er lykkeligere, end jeg har været i ufatteligt lang tid, og jeg gider aldrig nogensinde at undvære ham igen, skriver hun i opslaget.

Da parret bekendtgjorde deres skilsmisse på Instagram, understregede de begge, at kærligheden stadig var intakt.

Givet alt

- Nogle gange sker livet bare, kriser rammer, og tingene går ikke altid, som man håbede, troede og ønskede, lød det dengang fra Line Hoffmeyer.

- Jeg har givet vores forhold alt det af mig selv, jeg kunne, og mere til. Jeg har gjort alt, hvad der har stået i min magt, for Lasse, vores forhold og hans døtre, men har også måttet erkende, at jeg nu ikke har mere at give af. Vores brud er sket, efter at alle andre udveje er afsøgt, skrev hun videre.

Snød sig til forhold

Nu har så parret fundet en fælles vej igen.

49-årige Lasse Rimmer mødte den 20 år yngre Line Hoffmeyer i 2015, da hun henvendte sig til ham og foregav, at hun skulle låne hans ekspertise til en universitetsopgave.

I virkeligheden ville hun gerne i kontakt med ham på det private plan, afslørede hun efterfølgende på sin blog, linehoffmeyer.dk.

Powered by Labrador CMS