Arbejdsulykke: 72-årig slemt forbrændt

Mandag formiddag er en formodet gasbrand brudt ud på Sæby Produkthandel. En 72-årig ansat er blevet forbrændt.

En brand brød mandag formiddag ud ved Sæby Produkthandel i Sæby. En 72-årig ansat er blevet forbrændt. Foto: Skyfish
Udgivet Opdateret

Mandag formiddag udbrød der brand hos Sæby Produkthandel på Jupitervej i Sæby. En 72-årig ansat er blevet forbrændt.

Nordjyllands Politi formoder, at branden skulle stamme fra gasflasker, der bliver brugt til svejsning.

72-årig forbrændt

Omkring klokken 11.36 mandag udbrød brand hos Sæby Produkthandel. Den voldsomme brand er desværre gået ud over én af virksomhedens ansatte.

– En 72-årig ansat er blevet forbrændt. Han er blevet kørt til Aalborg Universitetshospital. Det skulle ikke være livstruende, siger vagthavene ved Nordjyllands Politi Bent Højgaard til Newsbreak.dk.

Ifølge Nordjyllands Politis oplysninger ikke være andre tiskadekomne efter branden.

Gasbrand

Selv om flere medier har klassificeret den som en eksplosionsbrand, er det dog tvivlsomt ifølge vagthavende ved Nordjyllands Politi, Bent Højgaard.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Nordjyllands Politi formoder, at branden skyldes gas.

– Det er formodentligt udbrudt i forbindelse med de gasflasker, virksomheden bruger til svejsning, siger vagthavende.

Politiet oplyser endvidere, at Arbejdstilsynet er tilkaldt, og politiet afventer deres vurdering af, hvad der er årsagen til branden.

Powered by Labrador CMS