Årsdagen for drabet på Kim Wall: Involverede eksperter husker tilbage

Et år efter drabet på Kim Wall ser nogle af de involverede fagfolk tilbage på et meget usædvanligt forløb.

Udgivet Opdateret

Sagen om ubådskaptajn Peter Madsen og drabet på svenske Kim Wall optog sidste år millioner af borgere i ind- og udland. For en lang række fagfolk udfoldede historien sig dog ikke blot i aviser, på computeren og i tv, men for øjnene af dem selv.

Det stod med al tydelighed klart, da retssagen mod 47-årige Madsen gik i gang 8. marts i år. På en storskærm i retssalen afspillede specialanklager Jakob Buch-Jepsen som noget af det første en video fra Køge Bugt.

Her kunne man se, hvordan en dykker glider ned i vandet fra en gummibåd. Vandet lukker sig om ham, og han bevæger sig langsomt længere ned i dybet. Han følger et reb, og på bunden dukker noget op.

Det viser sig at være Kim Walls ene arm og hånd.

Årsdag

Fredag er det præcis et år siden, at Madsen og Wall sejlede ud på Øresund i den hjemmebyggede ubåd “UC3 Nautilus”, og i den forbindelse ser nogle af de involverede fagfolk tilbage på det usædvanlige forløb.

For selv om eksempelvis dykkerne i Forsvarets Minørtjeneste har set og oplevet en del, skilte opgaven sig alligevel ud. Det fortæller kaptajnløjtnant Bo Petersen, der er næstkommanderende i enheden.

– Opgaven var unik, fordi hele nationen fulgte med på sidelinjen. Det ændrede ikke på vores fokus på at løse opgaven, men det lå alligevel i baghovedet, at der var utroligt stort fokus på, hvad vi fandt, siger han.

3500 timer i vandet

Også eftersøgningens omfang var helt ekstraordinært. I jagten på ligdele og andre genstande, der kunne have betydning for sagen, nåede de cirka 25 dykkere tilsammen at tilbringe 3500 timer – over 145 dage – i vandet.

På trods af de mange timer i vandet, hvoraf langt de fleste ikke gav noget resultat, mistede dykkerne ifølge kaptajnløjtnanten aldrig gejsten.

– Det er en opgave, man løser i den samfundsmæssige tjeneste og i samarbejde med andre myndigheder. Det er en stor motivation, siger han.

En anden motivation lå ifølge ham i, at dykkerne kunne være med til at “bringe alting i orden”, herunder at sagen kunne opklares, og at de efterladte kunne begrave den dræbte.

– Man ved, at hvis vi får løst den her opgave, så bliver de andre ting også bragt i orden, siger han.

Det overgik enhver forstand

Når Kim Walls ligdele løbende dukkede op, havnede de på retsmediciner og overlæge Christina Jacobsens bord på Københavns Universitet. Det var hende, der stod for obduktionen og efterfølgende skulle redegøre for sine fund under retssagen mod Peter Madsen.

Og selv om den erfarne overlæge i sin karriere har obduceret flere hundrede lig, har hun aldrig set noget lignende. Det fortalte hun for nylig i et interview med fagbladet Ugeskrift for Læger.

– Det overgik enhver forstand. Og det er jo, fordi man støder på sin forestillingsevnes grænser, siger hun i interviewet.

Fængsel på livstid

I Danmark er der årligt en eller to sager om partering, så der var som sådan ikke noget usædvanligt i, at Walls lig var delt i stykker.

Det, der var usædvanligt, var måden, kroppen så ud på. Flere steder var der monteret metalgenstande, og der var flere stiksår på torsoens forside og omkring kønsorganerne.

– De fleste af os i Danmark lever et privilegeret liv, men til tider oplever vi som retsmedicinere sager, hvor personer er blevet udsat for former for vold, som man har vanskeligt ved at forestille sig, blandt andet fordi den form for vold er så grænseoverskridende, siger Christina Jacobsen til fagbladet.

Under straffesagen i byretten hævdede Madsen, at 30-årige Wall døde som følge af en ulykke. Men den forklaring valgte retten at forkaste.

I stedet fandt retten det bevist, at ubådsbyggeren nøje planlagde mishandlingen og drabet på sin svenske passager, og at forbrydelsen var seksuelt motiveret. Straffen lød på fængsel på livstid.

Formerne for livs-indespærring

Hvis en forbryder ikke er sindssyg eller på anden måde uegnet til straf, kan personen dømmes til indespærring på ubestemt tid på to forskellige måder.

LIVSTID:

* Fængsel på livstid betragtes som landets strengeste straf og er som udgangspunkt en dom til fængsel resten af livet.

* I gennemsnit bliver livstidsdømte dog løsladt efter 16-17 års fængsel.

* Tidligst efter 12 år kan en livstidsfange blive prøveløsladt. Det er Kriminalforsorgen, der træffer afgørelsen efter indstilling fra fængslet, hvor den dømte afsoner.

* Hvis Kriminalforsorgen skønner, at der er fare for ny kriminalitet, kan ansøgning om prøveløsladelse afvises. Dette kan afsoneren indbringe for retten efter 14 år.

* Før prøveløsladelse af en livstidsfange skal der indhentes en udtalelse fra Retslægerådet om personens farlighed.

* På den baggrund ender nogle fanger med at tilbringe flere årtier bag tremmer. To nuværende afsonere har således siddet i over 30 år.

* Det drejer sig om henholdsvis Naum Conevski, der i 1984 likviderede to unge mænd på Amager, og Seth Sethsen, der året efter begik rovmord på en taxichauffør i Albertslund.

* For øjeblikket afsoner 25 personer en livstidsdom i Danmark.

FORVARING:

* En dom til forvaring er ligesom livstid en frihedsberøvelse på ubestemt tid.

* Teknisk set er forvaring ikke en straf, men en foranstaltning, der skal beskytte samfundet mod meget farlige personer.

* Forvaring gives i tilfælde, hvor personernes forbrydelse ikke i sig selv er så grov, at eksempelvis fængsel på livstid er aktuel, men hvor risikoen ved at sætte en udløbsdato på straffen vurderes til at være for stor.

* Efter højst tre år skal en psykiater i fængslet vurdere, om der er grundlag for at iværksætte en løsladelse. Den vurdering skal foretages igen efter højst et år og så fremdeles. Afgørelsen ligger dog suverænt hos domstolene.

* I modsætning til en livstidsdom er der i teorien altså ingen nedre grænse for, hvor længe en forvaringsdømt skal sidde i fængsel.

* Den seneste opgørelse over forvaringsdømte viser, at de gennemsnitligt sidder 14 år og syv måneder i fængsel. Ligesom livstidsdomme kan afsoningstiden dog variere betragteligt.

* Sidste år oplyste Kriminalforsorgen, at den person, der havde siddet længst, på det tidspunkt havde tilbragt 21 og et halvt år i sin celle.

* For øjeblikket afsoner 67 personer en forvaringsdom.

Kilder: Ritzau, Straffeloven, Kriminalforsorgen, anklagemyndigheden og Anstalten ved Herstedvester.

I næste måned skal Østre Landsret behandle ankesagen.

Powered by Labrador CMS