Barselsdagpenge: Få overblik over de nylige regelændringer

1. juli 2018 blev reglerne for barselsdagpenge ændret. Få overblikket her

Reglerne for barselsdagpenge blev ændret 1. juli 2018. Bliv klogere på din situation i artiklen. (Foto: Shutterstock)
Udgivet Opdateret

For gravide kan det være en jungle at finde rundt i, hvad der skal til for at blive berettiget til barselsdagpenge.

Især førstegangsfødende findes nemlig i mange former – studerende, ledige, løstansatte og dem med fast arbejde, og forskellige regler gælder.

Den generelle regel for både løstansatte og fastansatte er, at man skal have arbejdet mindst 160 timer samme sted fordelt over de seneste måneder – og have været ansat den dag, ens barsel starter, for at være berettiget til barselsdagpenge. Får man fuld løn under barsel, skal man ikke søge pengene.

For ledige gælder samme regler, som der gør for normale dagpengeudbetalinger, men man skal være opmærksom på at de udbetales for perioder på fire eller fem uger – og ikke med samme sats månedligt, som arbejdsløshedsdagpenge gør.

Studerende kan modtage barselsdagpenge, hvis de tager orlov fra deres studie og melder sig ledig i deres a-kasse – eller hvis de er elever som del af deres uddannelse, eller har et studiejob, der opfylder reglerne for lønmodtagere med hensyn til periode og timeantal.

Satser for barselsdagpenge

Som udgangspunkt følger satserne for barselsdagpenge dem, som der er for arbejdsløshedsdagpenge.

Derfor er den højeste sats på 4.300 kroner om ugen, hvilket svarer til 116,22 kroner i timen ved fuldtidsarbejde. Er man ansat med en lavere indtjening end de 4.300 kroner om ugen, følger ens dagpengesats ens egen løn. Ens årsindtægt skal være på mindst 223.600 kroner for at man er berettiget til den højeste sats.

Ens timeløn beregnes af Udbetaling Danmark  ud fra din gennemsnitlige indkomst og arbejdstid for de seneste tre afsluttede måneder før din første orlovsdag.

For nyuddannede gælder specielle satser: Der kan man få 3.075 kroner om ugen før barnets fødsel, og 3.525 kroner om ugen efter barnets fødsel.

Her får vi penge fra det offentlige

Vi har her samlet en opgørelse over de mest gængse udbetalinger fra det offentlige til borgere.

Alle udbetalinger fra det offentlige bliver overført til den enkelte borgers NemKonto.

Du kan se mere om de enkelte ydelser, hvem der kan modtage dem og hvornår de bliver udbetalt, ved at trykke på de enkelte typer:

Udbetaling af ATP
Udbetaling af Boligstøtte – Boligsikring
Barselsdagpenge
Begravelseshjælp
Børnepenge (Børne- og Ungeydelse)

Dagpengesats
Efterløn – hvornår kan jeg gå på efterløn
Fleksydelse
Førtidspension udbetales
Udbetaling af Folkepension
Folkepensionens grundbeløb
Feriepenge

Kontanthjælp
Ledighedsydelse
Lønudbetaling
Penge tilbage i skat
Revalidering
Ressourceforløbsydelse
Sygedagpenge
Udbetaling af SU
Uddannelseshjælp
Ældrecheck

NemKonto er det fælles offentlige udbetalingssystem. Alle udbetalinger fra det offentlige bliver overført til din NemKonto. Din NemKonto er en helt almindelig bankkonto, som du har i forvejen. Mange bruger deres lønkonto som NemKonto.

NemKonto-systemet betyder, at de offentlige myndigheder udbetaler til din konto via dit CPR-nummer. NemKonto-systemet er dermed en database, som kobler dit CPR-nummer med den bankkonto, som du har valgt som din NemKonto.

Kilde: borger.dk

Powered by Labrador CMS