Biler sejler rundt

Det kraftige snefald har givet særdeles glat føre på Tingvejen ved Grindsted, hvor politiet har været ude til flere uheld

Udgivet Opdateret

To gange på blot en time har Sydøstjyllands Politi været ude til solouheld på Tingvejen ved Grindsted mandag aften.

Begge tilfælde skyldes formentlig glat føre på stedet som følge af det kraftige snevejr, oplyser Lars Grønlund, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi til Newsbreak.dk.

– Det har været solouheld, hvor bilen er endt i grøften, siger Lars Grønlund.

– I begge tilfælde har føreren klaget over nakkesmerter, men der har ikke været tale om noget alvorligt, uddyber vagtchefen.

Første uheld blev anmeldt klokken 17.47, mens det andet blev anmeldt klokken 18.42.

Se billeder fra det seneste uheld på stedet i galleriet ovenfor artiklen.

Powered by Labrador CMS