Skip to main content

Bilferie: Aircondition og kø presser bilbatteriet

En bilferie kan være uendeligt hyggelig, men den kræver god forberedelse.

Bilferier kan være uendeligt lækre. KLIK VIDERE OG SE, HVORDAN DU SIKRE BILENS BATTERI TIL HELE TUREN. Foto: Colourbox
Bilferier kan være uendeligt lækre. KLIK VIDERE OG SE, HVORDAN DU SIKRE BILENS BATTERI TIL HELE TUREN. Foto: Colourbox
Inden du tager afsted bør du tjekket bilens batteri i en stresstest. Husk også at tjekke kølervæske. Foto: Colourbox
Inden du tager afsted bør du tjekket bilens batteri i en stresstest. Husk også at tjekke kølervæske. Foto: Colourbox
Hvis du har aircondition til, så bør du måske slukke den i perioder. Foto: Colourbox
Hvis du har aircondition til, så bør du måske slukke den i perioder. Foto: Colourbox
Undgå at rulle vinduet ned, hvis du har aircondition til. Foto: Colourbox
Undgå at rulle vinduet ned, hvis du har aircondition til. Foto: Colourbox
Det er en god idé at parkere i skyggen ligeså. Foto: Colourbox
Det er en god idé at parkere i skyggen ligeså. Foto: Colourbox
Det kan være lækkert med tablets, telefoner og lignende i bilen, men skal de oplade dræner de batteriet, når man holder stille. Foto: Scanpix
Det kan være lækkert med tablets, telefoner og lignende i bilen, men skal de oplade dræner de batteriet, når man holder stille. Foto: Scanpix
Hvis du vil have en køleboks med, så brug køleelementer og ikke en elektrisk køleboks i bilen. Foto: Colourbox
Hvis du vil have en køleboks med, så brug køleelementer og ikke en elektrisk køleboks i bilen. Foto: Colourbox

Er du ligesom tusindvis af danskere, der hvert år pakker bilen og drager på ferie, så kender du sikkert det ulidelige problem – kø. Sjældent har et ord på to bogstaver vakt så megen frustration, raseri og knust den gode stemning.

Og det eneste, du kan forholde dig til er, hvordan man i sneglefart kæmper sig frem i landskabet, mens bagsædet minder om en krigzone hos ungerne og temperaturen i bilen på alle måder stiger.

Hvor det er tillokkende at tænde for bilens aircondition, så er det faktisk ikke altid en god idé, hvis man holder stille midt i sommervarmen på motorvejen.

Køkørsel kan nemlig være hård kost for batteriet.

– Når man holder i kø og kører i tomgang, så lader man ikke lige så meget på batteriet, som når man kører. Man risikerer derfor at bruge mere strøm, end man lader, siger senior director Gunnar Thykjær fra Falcks autoassistance til Ritzau.

Det er nemlig sådan, at ens bil løbende bliver ladet op, når den kører – og hvis man har aircondition til sammen med andre strømslugere, så kan bilen godt risikere at gå kold, når man holder stille.

Artiklen fortsætter efter videoen.

– Og på et tidspunkt når du derned, hvor der er så lidt batterikapacitet, at motoren ikke kan starte. Og så bliver man nødt til at tilkalde vejhjælp, siger Yasser Abaiji, der er teknisk konsulent hos FDM.

Derfor er rådet også klart, man har enten åbne vinduer eller aircondition til, men aldrig begge dele på samme tid.

I galleriet øverst kan du se, hvordan du sikrer bilen længere levetid.

Del din kommentar