Biltyveri, sexovergreb og kokainsmugling: Disse lokalpolitikere er dømt for kriminalitet
11 lokalpolitikere er blevet dømt for kriminalitet inden for de seneste fire år.
Kommunalvalgkampen i Syddjurs Kommune tog en kulørt og vild drejning, da Aarhus Stiftstidende afslørede, at byrådsmedlem og kandidat Per Zeidler, der stillede op på sin egen liste, blev undersøgt af politiet for en sag om rufferi.
Sagen fik ham smidt af posten som formand for familieudvalget i kommunen, og han valgte derefter at sygemelde sig og trække sit kandidatur.
Per Zeidler er dog endnu ikke dømt for noget ulovligt. Det er der til gengæld en lang række andre lokalpolitikere, der er inden for den seneste valgperiode. Det viser en gennemgang af sager med lokalpolitikere, der er blevet dømt for noget kriminelt, som Jysk Fynske Medier har lavet.
Der er tale om sager om vidt forskellige former for kriminalitet – blandt andet mandatsvig, spritkørsel, seksuelle overgreb og kokainsmugling. I nogle tilfælde har dommen også kostet politikerne deres post, mens andre af sagerne ikke har fået politikerne til at forlade eller blive smidt af posten. Flere af de dømte politikere genopstiller også ved tirsdagens by- og regionsrådsvalg.
Plumper også i
Det er ikke så overraskende, at man kan finde knap to håndfulde sager med loaklpolitikere på kant med loven, mener kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch.
– Der findes ingen forskning eller egentlig statistik på danske politikeres kriminalitetstilbøjelig. Men det er min opfattelse og fornemmelse, at de i princippet gør det, de skal: De afspejler befolkningen, dvs. plumper i lige som mange andre gør ind i mellem, også hvad lovovertrædelser angår. Måske i lidt mindre grad end gennemsnitsbefolkningen, fordi de grupper, der normalt rager op i kriminalitetsstatistikkerne, ikke er helt så godt repræsenteret i de folkevalgte organer, siger Roger Buch til Jysk Fynske Medier.
Du kan se sagerne om alle de 11 dømte politikere i galleriet øverst i artiklen.
Valgbarhedsnævnet
- Det er Valgbarhedsnævnet, der afgør, om en dom mod en politiker betyder, at vedkommende ikke kan bestride sin post.
- Et medlem af et kommunalt eller regionalt råd m.v. kan fortabe sin valgbarhed, hvis medlemmet ved endelig dom eller vedtagelse af bøde er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør medlemmet uværdig til at være medlem af kommunale og regionale råd.
- Valgbarhedsnævnet er et uafhængigt organ, der træffer afgørelse i spørgsmål om fortabelse af valgbarhed for medlemmer af kommunale og regionale råd samt andre offentlige hverv, der er betinget af, at medlemmet er valgbar til et kommunalt eller regionalt råd.
- Bliver et kommunalbestyrelses- eller regionsmedlem m.fl. straffet i løbet af sin valgperiode, skal kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indberette det til Valgbarhedsnævnet. Et nyvalgt medlem af en nyvalgte kommunalbestyrelse eller et regionsråd kan også gøre gældende, at en kandidat på grund af straf ikke er valgbar. Spørgsmålet herom afgøres af Valgbarhedsnævnet.
- Valgbarhedsnævnet består af 1 formand og 1 næstformand, der beskikkes af økonomi- og indenrigsministeren, og 3 andre medlemmer, hvoraf Danske Regioner og KL hver udpeger 1 medlem, og økonomi- og indenrigsministeren udpeger 1 medlem, der er kyndigt i forvaltningsret.