Brød og kød giver stress

Bagere og slagtere er under hårdt pres, og hvert år lukker mange butikker. Og når brancherne er i konstant omstilling opstår stressen.

De klør sig i nakken inde ved Fødevareforbundet NNF og ærgrer sig over en kedelig førsteplads. Tal fra det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø viser nemlig, at det er slagtere og bagere, der er mest stressede på arbejde.

I de seneste tal fra 2012 svarede 27,8 procent af slagterne og bagerne, at de er stressede “hele tiden” eller “ofte”.

– Vi er meget bekymrede og det kommer helt bag på os, siger Flemming Mogensen, der er forbundssekretær i NNF.

– For flere år siden var vi ikke engang i top 10, så nu skal vi danne os et overblik over årsagerne til sådan en kedelig førsteplads, siger han til Newspaq.

Men også andre fag oplever stress i hverdagen. I undersøgelsen ligger postbude, kasseassistenter og andre servicefag med helt i top.

Ansvar giver stress

Erhvervspsykolog Majken Matzau er vant til at hjælpe virksomheder, efter stressen har meldt sin ankomst. Hun oplever især, at stort medarbejderansvar kan føre til stress.

– I Danmark lægger vi enormt meget ansvar ud på medarbejderne, men fordi vi stadig bygger vores virksomheder op med ledere og mellemledere, får folket på gulvet mere ansvar uden at opnå mere indflydelse, og det giver stress, siger Majken Matzau til Newspaq.

Hun slår fast, at selvom medarbejderne gerne vil varetage flere opgaver, så skal ansvaret altid ligge hos ledelsen – det er trods alt dem, der har indflydelse og som får lønposen, der matcher ansvaret.

– Når de ansatte får mere ansvar og der samtidig er forandringsprocesser, bliver arbejdsopgaverne mudrede. Og så føler de ansatte, at de aldrig kan gøre deres arbejde godt nok – simpelthen fordi grænserne for deres opgaver og roller ikke er tegnet tydeligt nok op, siger psykologen.

Lukninger presser brancherne

Flemming Mogensen har især to bud på, hvorfor bagere og slagtere er de mest stressede. Bagerne er nemlig kommet på en jobløn-ordning, hvor deres løn udbetales for en bestemt mængde arbejde og ikke et bestemt antal timer på arbejde. Og så står døren pludselig på klem for arbejdsuger, som bliver længere end de normale 37 timer.

– Samtidig lukker rigtig mange bagerier og også en del slagtere hvert år, og det efterlader et øget pres på de tilbageværende for at holde skindet på næsen, vurderer Mogensen.

Bagerlukningerne har været helt oppe på 50 butikker om året, mens omkring 10 til 15 slagtere lukker hvert år.

Majken Matzau forklarer, at firmaer, som oplever konstant omstilling, skaber mere stress end andre. Når opgaverne og ansvaret hele tiden skifter, er det svært for de ansatte at afgrænse deres arbejdsopgaver. Samtidig oplever hun, at de ansatte har utrolig svært ved at sige fra.

– Der kan stå en leder meget bramfrit og sige “ja, min dør står altid åben”, men jeg kan jo se, at de ansatte er hundeangste for at skulle gå op i hierarkiet med deres utilfredshed, fortæller hun.

Fakta:

Sådan siger du fra over for stress på arbejdspladsen:

– Råb op. Se dig selv som en bulldog, der skal bide sig fast i din nærmeste chef. Hvis du blot pipper, at du er stresset, bliver du ikke hørt.

– Hvis det er noget bestemt, som gør dig stresset, så gør det klart over for din chef, hvad det er.

– Bed om klare rammer for dit arbejde. Hvor meget, hvornår og hvordan det skal løses.

– Bed om at få reduceret din arbejdsmængde og ikke bare omprioriteret, hvis du ikke kan nå det hele.

– Spørg dig selv, om du laver det, du er bedst til på arbejdspladsen. Måske har du brug for efteruddannelse, træning eller oplæring for at kunne løfte din opgave uden stress.

– Tag ansvar for dig selv. Det nytter ikke at tænke på, om det er synd for kollegerne, chefen eller nogen andre, hvis du mærker stress. Det er chefens opgave.

– Sig fra straks. Hvis først én går ned med stress, ruller lavinen tit og flere knækker under presset. Det er hårdt for de stressede og meget dyrt for virksomheden. Se det som en investering for både dig og din arbejdsplads, at du siger fra i tide.

Kilde: Majken Matzau.

Newspaq