Cheftræner stopper

Vejle og rumænsk cheftræner går hver til sit

Vejle og rumænsk cheftræner går hver til sit. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
Udgivet Opdateret

To år blev det til for rumænske Constantin Gâlcã som cheftræner i Vejle Boldklub.

Samarbejdet stopper efter den igangværende sæson, hvor den nuværende aftale mellem de to parter har udløb. Det oplyser Vejle Boldklub tirsdag på sin hjemmeside.

Gâlcã har haft stor succes i Vejle, da han i sin første fulde sæson i Nørreskoven sikrede klubben oprykning til Superligaen.

For nylig blev det også afgjort, at Vejle forlænger opholdet i landets bedste fodboldrække.

– I denne sæson er Vejle Boldklub og Constantin Gâlcã kommet i mål med den første overlevelse af den første sæson i 3F Superligaen siden år 2000.

– Det er en flot bedrift, og Gâlcã efterlader et stærkt fundament og et mere professionelt setup i Nørreskoven, end da han kom hertil, siger Vejle-direktør Henrik Tønder.

Powered by Labrador CMS