Skip to main content

CPR: I 50 år har det offentlige vidst, hvem du er

Det danske CPR-nummer system virker som en selvfølgelighed, men har faktisk kun 50 år på bagen

Dit CPR-nummer består af 10 cifre – de første seks er din fødselsdag, og de sidste fire et løbenummer. Det sidste ciffer angiver køn.  (Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Scanpix)

Dit CPR-nummer består af 10 cifre – de første seks er din fødselsdag, og de sidste fire et løbenummer. Det sidste ciffer angiver køn. (Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Scanpix)

Det personlige CPR-nummer, alle danskere de seneste 50 år er blevet udstyret med er efterhånden blevet en selvfølgelighed.

Selvom de ti cifre er dybt personlige, bliver de slynget ud til højre og venstre. Men har du styr på, hvem, der overhovedet bør kende til dine unikke cifre?

For selvom Kim Larsen lystigt delte sit med offentligheden, da han i 1979 udgav sit album 231045-0637, bedre kendt som personnummerpladen, kan det have konsekvenser, hvis det falder i de forkerte hænder. Pladen udkom i øvrigt med titlen 451023-0637 i Sverige, da svenskerne gør deres personnumre op på en anden måde.

Hvornår man skal – og hvornår man ikke skal – holde sit CPR-nummer for sig selv, har Forbrugerrådet Tænk lavet en lille guide til. Den kan ses her:

Dit CPR-nummer er unikt dansk

Da personnummeret i 1968 så dagens lys, var det en unik opfindelse. Det er det såmænd stadig. Muligheden for på tværs af så mange forskellige offentlige databaser at se, hvem lige præcis du er, er en unik dansk opfindelse.

I mange år blev oplysningerne i CPR holdt ved lige af kommunerne. De modtog – oftest på papir – besked om ændringer i registret fra andre myndigheder og borgerne selv.

I dag er papir erstattet af digital indberetning i CPR direkte fra myndighedernes egne systemer. For eksempel har hospitalssystemerne forbindelse til CPR. Dermed kan jordemoderen straks efter en fødsel tildele et personnummer til den nyfødte.

CPR anses i dag for at være et af de vigtigste offentlige it-systemer, siger kontorchef i Økonomi- og Indenrigsministeriet Carsten Grage:

– Kloge folk skabte for 50 år siden et system, som igennem årtier har skabt værdi for det danske samfund og været til gavn for borgere, myndigheder og virksomheder. CPR berører os alle. Måske mest i den forstand, at mange processer bare fungerer, uden at vi tænker nærmere over det. Dannelse af valglister, udstedelse af sundhedskort og NemID, udbetaling af børne- og ungeydelse og SU – for blot at nævne nogle af de sammenhænge, hvor data fra CPR bliver brugt, siger Carsten Grage.

I dag er omkring 10 millioner – levende og døde – personer registreret med et dansk CPR-nummer. Omkring 5,8 millioner af dem bor i Danmark eller Grønland i dag.

Fremtiden for CPR-nummeret?

De senere år er personnummeret kommet i en del modvind. Flere organisationer, senest Ingeniørforeningen, IDA, har været ude at tale om, at man bør afskaffe CPR som identifikation.

Det er nemlig håbløst forældet og alt for let at aflure for dem, der ikke vil os det godt, mener foreningen:

– CPR-systemet spiller hasard med borgernes sikkerhed. Det er teknologisk forældet og udgør i dag en sikkerhedsrisiko. Engang var det nøglen til, at Danmark har været et it-foregangsland, som mange gennem tiden har misundt os – men det har udlevet sig selv og er i dag en anakronisme, der misbruges til samkøring af data om borgere, som er George Orwells forudsigelser om totalitærstaten værdig, mener Ingeniørforeningens sikkerhedsekspert Jørn Guldberg.

Der bliver i stedet foreslået en løsning, der kan minde om NemID. For det er nødvendigt med individuelle koder, der ændrer sig, lyder det fra eksperter.

En anden tikkende alarm for systemet er, at man på et tidspunkt skal til at genbruge det samme CPR-nummer. For når vi rammer år 2058, vil de samme fødselsår begynde at blive genbrugt. Her fylder systemet nemlig 100 år.

Del din kommentar