Skip to main content

Danmark forbyder 14 nye invasive arter

Bjørneklo bekæmpes endnu kraftigere end før. Ny plan skal fuldstændig udrydde 14 invasive arter i Danmark.

KLIK VIDERE OG SE BILLEDERNE: 10 dyr, der er uvelkomne i Danmark.
KLIK VIDERE OG SE BILLEDERNE: 10 dyr, der er uvelkomne i Danmark.
Sumpbæveren er ikke velkommen i Danmark mere. Foto: Mike Krüger üger/Wikimedia Commons
Sumpbæveren er ikke velkommen i Danmark mere. Foto: Mike Krüger üger/Wikimedia Commons
Vaskebjørnen må også se sig forvist. Foto: Gaby Müller/Wikimedia Commons
Vaskebjørnen må også se sig forvist. Foto: Gaby Müller/Wikimedia Commons
Sumpbæveren er blandt de dyr, der nu er uønskede i Danmark.
Sumpbæveren er blandt de dyr, der nu er uønskede i Danmark.
Signalkrebsen må signalere udenfor EU. Foto: MdE/Wikimedia Commons
Signalkrebsen må signalere udenfor EU. Foto: MdE/Wikimedia Commons
Heller ikke denne padde, ved navn rødøret og guløret terrapin må kalde sig dansker mere. Det er den ikke ene om. Se flere eksempler på invasive arter, der er blevet forvist fra Danmark og EU ved at klikke dig gennem galleriet. Foto: Wilfried Berns/Wikimedia Commons
Heller ikke denne padde, ved navn rødøret og guløret terrapin må kalde sig dansker mere. Det er den ikke ene om. Se flere eksempler på invasive arter, der er blevet forvist fra Danmark og EU ved at klikke dig gennem galleriet. Foto: Wilfried Berns/Wikimedia Commons
Farvel og tak Muntjak. I EU er du ej velkommen. Foto: sarefo/Wikimedia Commons
Farvel og tak Muntjak. I EU er du ej velkommen. Foto: sarefo/Wikimedia Commons
En kinesisk uldhåndskrabbe ser ret farlig ud på land. Den er desuden ikke velkommen i Danmark. Foto: Christian Fischer/Wikimedia Commons
En kinesisk uldhåndskrabbe ser ret farlig ud på land. Den er desuden ikke velkommen i Danmark. Foto: Christian Fischer/Wikimedia Commons
Den smukke fugl, Hellig Ibis må sprede sine flotte vinger i andre lande end vores og resten af EU efter forbuddet. Foto: Benutzer:Else2Wikimedia Commons
Den smukke fugl, Hellig Ibis må sprede sine flotte vinger i andre lande end vores og resten af EU efter forbuddet. Foto: Benutzer:Else2Wikimedia Commons
Båndgrundlingen må svømme andre steder nu. Foto: Seotaro/Wikimedia Commons
Båndgrundlingen må svømme andre steder nu. Foto: Seotaro/Wikimedia Commons
Den amerikanske skarvand må ikke rappe i danske damme. Foto: U.S. Fish and Wildlife Service Headquarters/Wikimedia Commons
Den amerikanske skarvand må ikke rappe i danske damme. Foto: U.S. Fish and Wildlife Service Headquarters/Wikimedia Commons

En ny plan skal fuldstændig udrydde 14 nye invasive arter i Danmark. Husejere kan risikerer derfor at betale for, at kommunernes ansatte bekæmper bjørneklo på privat grund, hvis husejeren ikke har fulgt kommunens påbud.

Det fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets handlingsplan mod 14 invasive arter. Planen trådte i kraft 1. juli og omfatter 12 planter samt 2 dyr, som er fremmede arter i Danmark.

De omfattes af et handelsforbud for kæmpebjørneklo, galizisk sumpkrebs og bisamrotten og de andre invasive arter.

Kommunerne bruger 18,5 millioner kroner årligt på at udrydde kæmpebjørneklo, oplyser miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

– Derfor glæder det mig, at vi nu ændrer loven, så det bliver en mulighed for alle kommuner at bekæmpe kæmpebjørneklo på privat grund på borgernes regning, hvis lodsejere ikke efterkommer kommunens påbud, siger han.

Nye invasive arter blev indleveret i stor stil

Det er ikke første gang, at danskerne er blevet tvunget til at forholde sig til invasive arter i Danmark. I efteråret 2016 blev det gjort ulovligt at holde, avle eller handle med 37 forskellige dyre- og plantearter i EU, der dengang var blandt de nye invasive arter, der blev sat fokus på.

Galleri: Se billeder af de dengang nye invasive arter.

12 af de dengang nye invasive arter fandtes i Danmark, og siden de blev gjort ulovlige, begyndte danskerne at aflevere deres husdyr til de institutioner og foreninger, som Miljøstyrelsen havde lavet aftaler med. De skulle sikre, at dyrene blev opbevaret forsvarligt, indtil de dør en naturlig død.

Efter, at det blev gjort ulovligt, at holde, avle eller handle med de dengang nye invasive arter, indleverede borgere 300 terrapin sumpskildpadder, 38.000 signalkrebs og fire muntjakker (en slags hjort) til myndighederne.

Helene Nyegaard Hvid, som er biolog i Miljøstyrelsen, vurderede i februar, at antallet af de afleverede dyrearter var tilfredsstillende.

– Det er et fint resultat, når man tænker på, at dyrene i værste fald kunne være sat ud i naturen, hvor de kan gøre stor skade, sagde hun til Ritzau.

– Det er meget vigtigt, at folk aldrig sætter deres kæledyr ud i naturen, men kommer af med dem på en ansvarlig måde, hvis de ikke kan have dem mere, fortsatte Helene Nyegaard Hvid.

Planen blev revideret

Siden da har Miljø- og Fødevareministeriet altså revideret planen fra 2008 om invasive arter og er dermed kommet frem til en liste på 14 udvalgte og dermed nye invasive arter. De nye invasive arter kan overføre sygdomme til mennesker og give udgifter med tab af afgrøder eller ødelægge samfundets infrastruktur.

I 2014 enedes EU-landene om at bekæmpe arter, som er problematiske i flere lande. Derfor må arterne på EU’s dødsliste ikke handles og skal udryddes. Men Danmark gør en særlig indsats mod visse arter, påpeger Esben Lunde Larsen.

– Der er peget på 14 arter, som er problematiske i Danmark, som jeg ønsker et handelsforbud imod for at sikre, at den store indsats, vi lægger i at bekæmpe eksempelvis rynket rose i naturen, ikke undermineres af, at man samtidig kan købe dem i planteskoler. Det er sund fornuft, siger ministeren om listen over de nye invasive arter.

Danskerne kan indberette invasive arter på portalen www.invasive-arter.dk. Så kan myndighederne tegne et danmarkskort over invasive arter.

/ritzau/

Del din kommentar